Berlingske Business

Europæiske aktier: Brede stigninger og plus i Sverige efter tæt valg

SPAIN ECONOMY
En let optimisme dominerer det europæiske aktiemarked mandag ved middagstid, og også i Sverige, hvor der søndag var valg, peger det overvejende opad for aktierne. Foto:

En let optimisme dominerer det europæiske aktiemarked mandag ved middagstid, og også i Sverige, hvor der søndag var valg, peger det overvejende opad for aktierne.

Det ledende svenske aktieindeks stiger med 0,4 pct., efter at det ellers mandag startede en smule lavere i forhold til fredagens lukkeniveau.

Foreløbig er det ikke til at sige for de svenske investorer, hvilken regering de kommer til at vente sig de næste år, da der ikke ventes en klar vinder, før stort set samtlige stemmer er talt op. Herudover ventes der et langtrukket arbejde med at sammensætte en ny regering.

»Enhver reaktion på de finansielle markeder ventes at forblive dæmpet, indtil en ny regering og et budget er på plads. Det at forme en ny regering kan tage uger eller i værste tilfælde måneder,« siger Martin Guri, der er leder for afdelingen for nordisk strategi hos Kepler Cheuvreux, ifølge Bloomberg News.

Vendes blikket mod resten af det europæiske aktiemarked, stiger det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks med 0,4 pct. Samtidig er der stigninger på 0,3-0,4 pct. for de ledende indeks på de store børser i London, Frankfurt og Paris.

En af de mest stigende aktier på kontinentet er britiske RPC Group, der er en stor producent af plastemballage. Selskabets aktie stiger 17,7 pct., efter at det ifølge Bloomberg News har bekræftet, at det er i dialog om et salg til en af de to kapitalfonde Apollo Global Management eller Bain Capital.

Medvind er der også til flere italienske bankaktier, efter at investeringsbanken Morgan Stanley i en analyse har anbefalet at købe italienske bankaktier, fordi de lige nu er billige og kan forvente pæne kursstigninger, når landet efter forventningen lander en finanslov, der vil passe inden for EU's budgetregler.

Anbefalingen bidrager til at sende Mediobanca op med 6,1 pct., Banco BPM med 5,5 pct. og Intesa Sanpaola med 5,4 pct.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen