Berlingske Business

Erhvervsprofiler står bag Brøndby-formand

Erhvervsprofiler står bag Brøndby-formand - 1
Foto:

Selv om storsponsoren offentlig beretter om revolutionerende planer for Brøndby, afviser bestyrelsesmedlemmerne Kurt Larsen og Niels Roth at være blevet forelagt forslag, der markant ændrer på magt eller ejerforhold i klubben.

Brøndbys omblæste formand Per Bjerregaard får nu offentlig støtte af to markante bestyrelsesmedlemmer. Erhvervsfolkene Niels Roth og Kurt Larsen afviser over for Berlingske Business, at det var kontroverser om magt og ejerforhold i klubben, der mandag førte til fyringen af direktør Hermann Haraldsson. Tværtimod afviser de to, at der på noget tidspunkt har været uenighed om den forretningsmæssige udvikling af fodboldklubben.

»Jeg har været med i to og et halvt år. Længere tid end Hermann. I den tid har der i de forretningsmæssige diskussioner på intet tidspunkt været uenighed mellem bestyrelsen og direktionen. På intet tidspunkt,« siger Niels Roth.

Ligesom Kurt Larsen sammenligner han bruddet med skilsmissen i et ægteskab, som begge parter har forsøgt at få til at fungere.

Det mystiske tilbud
Brøndbys bestyrelse udsendte mandag eftermiddag en fondsbørsmeddelelse, hvori man afviste, at der har været købstilbud på det børsnoterede selskab, eller at man er bekendt med, at der skulle foreligge sådanne overvejelser. Det skete efter, at Business.dk samme morgen havde skrevet, at Jesper Nielsen har stået i spidsen for sådan et tilbud.

»Pressen var jo fyldt med det her mystiske tilbud på aktierne i forbindelse med Hermanns afgang. Det er et tilbud, som ingen af os i bestyrelses har stiftet bekendtskab med. Det er et ikke eksisterende tilbud. Det var meget vanskeligt at få den aflivet,« siger Kurt Larsen.

»Hvis nogen vil købe en virksomhed, går de typisk til formanden med sit tilbud. Så vil han helt hamrende sikkert gå til bestyrelsen og sige, at der er folk, der vil gøre det her, hvad synes I om det,« siger Kurt Larsen og bakkes op af Niels Roth:

»Om der er nogen, der har siddet under natlampen og lavet et tilbud, som de har glemt at fortælle om, kan jeg selvfølgelig ikke sige,« siger han og understreger, at han ville være orienteret, hvis det var kommet længere.



Men derfor kunne der jo godt have været sonderinger tidligere, der efterfølgende er manet i jorden?

»Nej, det kan der faktisk ikke. Der er tænkt meget over formuleringen i fondsbørsmeddelelsen. Den dækker både datid og nutid. Fremtiden kender ingen af os,« siger Niels Roth og afviser ligeledes, at der har været tale om en uformel dialog. De to bakker også op om Per Bjerregaards udlægning af, at der ikke er blevet diskuteret store ændringer af magtforholdene i klubben. Brøndby-formanden udtalte tirsdag, at man løbende arbejder på at udbygge Jesper Nielsens engagement i Brøndby, men at der ikke var tale om revolutionerende ændringer.



Men når Jesper Nielsen selv udtaler, at man har drøftet revolutionerende planer på mødet tirsdag, lyder det så ikke som mere end en løbende dialog om hans rolle?

»Jeg vil ikke sidde og kommentere på Jespers udtalelser. Den beskrivelse jeg har givet, er den, Per Bjerregaard har givet. Det er sådan vi beskriver den proces,« siger Niels Roth.

De to lægger dog ikke skjul på, at man vil gå langt for at stille storsponsoren tilfreds.

»En stor sponsor, der har særlige ønsker eller visioner, vil der blive lyttet til. Men det er også klart, at det er et børsnoteret selskab, der har sin bestyrelse, der ikke kan eller skal domineres af hverken den største sponsor eller af formanden,« siger Kurt Larsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen