Berlingske Business

Er du tyr eller bjørn?

TyrBjørn
Bull- og bear-certifikater er udbredte i USA, Tyskland og Sverige. Her ses tyre og bjørne figurer på den tyske børs i Frankfurt. Foto:

Lysten til at shorte eller geare investeringer vil gøre danske investorer sultne efter de såkaldte bull - og bear-certifikater. Det mener blandt andre Nordea, der prøver at sparke markedet i gang herhjemme.

»Er du bull eller bear?«
Sådan spørger Handelsbanken sine kunder på sin hjemmeside. Og nej, det handler ikke om stjernetegn, men om certifikathandel – et forholdsvis nyt fænomen herhjemme.

Bull- og bear-certifikater er børsnoterede værdipapirer, der tilhører kategorien ETPer, som er den hurtigst voksende gruppe af finansielle produkter på verdensplan. De er meget udbredte i både USA, Tyskland og vores naboland Sverige.

Herhjemme er det kun Nordea og Handelsbanken, der udsteder certifikater. Men de fleste banker har dem på hylden. Og hos Nordea vurderer chefrådgiver Michael Borre, at certifikaterne snart kommer til at indgå som en naturlig del af en almindelig privat investors portefølje.

»Vi kan se, at handlen med certifikaterne vokser, men fra et meget lavt niveau. Hvis vi ser fem år ud i fremtiden, tror jeg, det vil være meget normalt at have certifikater,« siger han.

Giver mulighed for at shorte og geare

Certifikaterne følger udviklingen i et andet underliggende aktiv. Det kan være en aktie, et aktieindeks, futurekontrakter, råvarer eller noget helt tredje.

Et bull-certifikat stiger i værdi, når det underliggende aktiv stiger, mens et bear­certifikat stiger i værdi, når det under­iggende aktiv falder. Dermed kan private investorer ved hjælp af bear-certifikater »shorte« eller »gå kort« i en aktie – en mulighed der tidligere har været forbeholdt professionelle investorer.

Derudover kan man også købe gearede certifikater, der bevæger sig dobbelt eller tre gange så meget som det underliggende aktiv. Hvis en aktie eksempelvis bevæger sig én procent, stiger eller falder afkastet på certifikatet med to procent. Investorerne kan dog ikke tabe mere end det beløb, de har investeret i første omgang.

Farligt at lege i de professionelles verden

Men netop det, at bankerne åbner døren til ind til de professionelles investerings­univers for helt almindelige investorer, er en farlig manøvre, lyder det fra Dansk Aktionær­forenings konstituerede direktør, Jens Møller Nielsen.

Han mener, at kun erfarne investorer bør kaste sig ud i handel med certifikater, og er især forbeholden over for de gearede certifikater og bear-produkterne, hvor man satser imod den grundlæggende tendens, at aktiekurserne over en længere periode altid stiger.

»Det kan da godt være, at man kan være svineheldig, ligesom man kan være heldig på et casino og ramme den periode, hvor det går nedad, og tjene penge på det. Men det er stærkt tvivlsomt, om der er nogen i den her verden, der er i stand til at forudse, hvornår dét er, eller om det er rent gambling«.

Aktionærforeningen anbefaler i stedet almindelige investorer til at vælge investerings­foreninger, hvis de eksempelvis gerne vil sprede deres investerer over et aktieindeks.

Risiko for at tabe alt

Hos Nordea deler man dog ikke Dansk Aktionær­forenings holdning om, at certifikaterne generelt er forbundet med større risiko.

»Det er jeg helt uenig i. Det er noget u­nuanceret. Det er jo med certifikater, som det er med aktier. Der er kæmpeforskel på, hvad det er. Hvis man er ude at handle bull gange med dobbelt gearing på Vestas, så er jeg enig i, at det er risikabelt,« siger Michael Borre og fortsætter:

»Men jeg synes ikke, at det er specielt risikabelt at købe et ugearet certifikat på SP 500-indeks, hvor man køber en investering, der dækker over 500 amerikanske selskaber,« siger han.

Handel vokser – men fra lavt niveau

Handlen med certifikater herhjemme er i vækst, men stiger fra et meget lavt niveau. Ifølge Fondsbørsens statistikker blev der i 2012 omsat ETPer (som her i Danmark kun dækker over bull- og bear-certifikater) for knap 776 millioner kroner, Det er en stigning på 250 procent i forhold til 2009, men stadig kun en forsvindende lille andel af den samlede handel med værdipapirer. Til sammenligning var omsætningen i ETPer i Sverige sidste år på over 17.000 milliarder kroner – mere end 160 gange højere end i Danmark.

En væsentlig forklaring på det lave handels­niveau herhjemme er nok, at afkastet bliver beskattet som kapitalindkomst, hvilket typisk vil medføre en højere beskatning end ved almindeligt aktieafkast (se eksempel) – dog er markedsomkostninger lavere end ved lånefinansierede gearingsprodukter.

En anden hindring er, at man ikke kan handle certifikater via sine pensions­depoter, hvilket nok afskærer de fleste private investorer.

Banker uenige om potentiale

Hos landets banker er der dog delte meninger om, hvorvidt certifikater vil blive et hit i Danmark. Mens Nordea altså ser et stort potentiale, lyder meldingen fra Jyske Bank, at efterspørgslen hos kunderne er »yderst begrænset«.

Heller ikke Danske Bank har planer om at udstede certifikater i den nærmeste fremtid:

»Vores kunder kan sagtens investere i de certifikater, der findes på markedet. Men det er ikke noget, der er efterspurgt. Så på nuværende tidspunkt er det ikke noget, der ser ud til at blive stort, og derfor har vi heller ikke konkrete planer om selv at udstede certifikater. Men vi kigger hele tiden på markedets tendenser og hvad kunderne efterspørger,« siger afdelingsdirektør Christian Kirk.

Hos Handelsbanken mener direktør for privat- og formueområdet Ulrik Johannessen, at en hovedårsager til, at handlen i Danmark er mindre end i Sverige, er, at danske investorer blev hårdere ramt af finanskrisen end de svenske og dermed mere forbeholdne over for nye produkter.

»Men det burde jo være meget større, end det er. Der er jo risikovillige investorer, der ønsker at investere i andet end aktier og obligationer. Jeg kan ikke sige, hvor stort potentialet er. Men hvis man sammenligner med Sverige, er det jo rigtigt stort,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen