Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Endnu en dansk bank på udenlandske hænder

Blandt gruppen af mellemstore banker blev Amagerbanken specielt interessant for de private investorer den 27. september, hvor Skandinaviska

Enskilda Banken (SEB) i en fondsbørsmeddelelse informerede markedet om, at man lige havde købt 239.434 aktier i Amagerbanken.



Det

svarer til ca. 12 pct.af aktierne. Sammenlagt havde SEB nu erhvervet lidt over 30 pct. af aktierne i Amagerbanken.

Historien

Amagerbanken

blev stiftet på Amager i 1903. Den var i de første 80 år af sin levetid en rent lokal bank og har i dag 14 afdelinger

på Amager. Men for 20 år siden besluttede man så at udvide sit interesseområde, og begyndte at åbne

filialer i hovedstadsområdet. I dag har man her 10 filialer.



Et par år senere i 1988 strakte banken med den solide

forankring i hovedstadsområdet også armene helt til Jylland, hvor man åbnede filialer i Odense og Århus. Sammenlagt

har man altså i dag 26 afdelinger fordelt så man dækker det meste af landet. I disse 26 afdelinger betjener 477 medarbejdere

ca. 110.000 privat-og erhvervskunder.



Amagerbanken har ca. 28.000 aktionærer, men de har dog ikke just fordelt aktierne

ligeligt imellem sig. Der er således to store aktionærer i banken, som skiller sig klart ud, nemlig Skandinaviska Enskilda

Banken med 30,4 pct. og PFA med 5,8 pct.

Regnskab

De seneste år har banken været inde i en positiv udvikling

målt på regnskabet.



På indtægtssiden har der altså været en nogenlunde stabil vækst,

og bundlinieresultatet er også fulgt med op. Dog med en opbremsning sidste år. Men i år kommer det til at se helt

anderledes ud.



I halvårsregnskabet gav Amagerbanken således udtryk for, at året ville slutte med en basisindtjening

på 15 - 35 mio. kr. efter tab og hensættelser. Dette tal skal ses i sammenligning med et overskud på 140 mio. kr.

i 2001. Altså et ganske dårligt resultat.



Men at det skulle blive endnu værre fremgår af 3. kvartalsregnskabet, hvori

man nedjusterer yderligere. Heraf fremgår det, at det ordinære resultat før skat efter tredie kvartal udgør

-119,4 mio. kr. mod 130,8 mio. kr. i samme periode sidste år.



Forventningerne til basisindtjeningen efter tab og hensættelser

sænkes i den forbindelse til et underskud på mellem 0 og 25 mio. kr. Man betegner selv denne situation som utilfredsstillende

og andet ville vel også være overraskende.

Kurstab og 2M Invest

Når man ser nærmere på, hvad

der har kostet Amagerbanken så dyrt, er der to forhold, som springer i øjnene. En væsentlig del af den seneste nedjustering

skyldes, at man har fejlvurderet renteudviklingen, og derfor forøget kurstabet på sin obligationsbeholdning med 33 mio.

kr. siden 30. juni.



Allerede i forbindelse med halvårsregnskabet fik man et indtryk af, at kursgevinster ikke var noget

man skulle regne alt for meget med i dette regnskabsår. I forhold til 1. halvår 2001 var sidste års kursgevinst

på 36,3 mio. kr. stort set udraderet, så man i 1. halvår 2002 havde en kursgevinst på 400.000 kr. Og heri

er indregnet en positiv værdiregulering på en stor aktiepost i Jeudan A/S på 25 pct.



Bankens værdipapirbeholdning

noterede sig for et kurstab på 17,5 mio. kr. Og denne negative udvikling er altså fortsat her i 2. halvår af regnskabsåret.



Oven

i hatten kom så straffen for at ville lege med på de stores legeplads. Sammen med blandt andet Spar Nord Bank havde Amagerbanken forsøgt

sig med et engagement i 2M Invest. Og det sved, da engagementet endte med en ekstraordinær stor hensættelse til tabskontoen.



Ligesom

det var tilfældet for Spar Nord Bank var her en mellemstor bank, som fik fingrene gevaldigt i klemme i IT-eventyret.

Overtagelse?

Målt

på egenkapital ligger Amagerbanken pænt placeret i mellemgruppen, hvor den kan måles med eksempelvis Amtssparekassen

Fyn og Sparbank Vest. Et fællestræk for denne gruppe banker er, at de er for store til for alvor at være den lille

lokale bank, men de er for små til at kunne konkurrere med de helt store.



Amagerbanken gør dog en dyd af nødvendigheden

og betegner selv deres størrelse som deres største styrke. Man taler således om at være store nok til at

være med i front såvel teknologisk som produktmæssigt, men alligevel ikke så store, at den enkelte kunde forsvinder

i mængden.



Denne mellemposition mellem de helt store og de helt små synes dog at indeholde flere ulemper end fordele.

Men set fra én helt bestemt synsvinkel er banker i Amagerbankens størrelse helt rigtigt. Nemlig hvis man er en udenlandsk

bank på jagt efter et fodfæste i Danmark.



Set fra den vinkel udgør Amagerbanken en etableret bank med et veludviklet filialnet

i en afgrænset del af kongeriget, og til en pris, som er en overkommelig opgave for en stor internationalt orienteret bank med ambitioner

om vækst.



Det så markedet et eksempel på med Midtbank, som blev opslugt af svenske Handelsbanken til en ganske

imponerende overpris. Om en sådan overpris dukker op igen, kan man godt tvivle lidt på, men det illustrerer i hvert fald,

hvor vigtig sådan en lille dansk godbid kan være for en udenlandsk bank.



Og en sådan udenlandsk bank kunne

f. eks. være Skandinaviska Enskilda Banken.



Som nævnt i indledningen forøgede denne bank i slutningen af september

sin andel af aktier i Amagerbanken til lidt over 30 pct. Man kan selvfølgelig godt vælge at betragte SEB''s køb

af denne væsentlige aktiepost som en ren investering i et fornuftigt værdipapir, men den er der vist ingen, som tror på.

Markedet gjorde i hvert fald ikke.



Kursen steg nemlig med 60 point i ét hug, og med de dårlige nyheder, som Amagerbankens

halvårsregnskab netop havde præsenteret, skyldtes denne store stigning helt klart ikke en pludselig begejstring for Amagerbankens økonomiske

præstationer. Nej, her var der nogen, som begyndte at spekulere i endnu en Midtbank sag med kæmpegevinster til aktionærerne.











Aktiezooms

vurdering

Hvis man i første omgang ser bort fra muligheden for en hurtig kursgevinst ved en overtagelse, og koncentrerer sig

om selve bankforretningen hos Amagerbanken, så har den i år ikke været noget særligt. Man skriver ganske vist

i en fondsbørsmeddelelse i forbindelse med 3. kvartalsregnskabet, at basisindtjeningen før tab og hensættelser indtil

nu har udviklet sig tilfredsstillende. Bedre end sidste år og bedre end forventet.



Men at vurdere et resultat uden at tage

tab og hensættelser med i beregningerne, er vel omtrent ligeså relevant som at betegne et fodboldnederlag på 2 -

5 som en succes, fordi man trods alt scorede to gange.



Amagerbanken er i dag i samme situation, som flere tilsvarende mellemstore banker

kan nikke genkendende til. Man er for lille til for alvor at kunne tage kampen op mod de store i markedet, og på den anden side

for stor til at kunne profitere på de små bankers prestige som hyggelige lokalbanker.



Og set fra et investors synspunkt

er der så kun håbet om en overtagelse tilbage, hvis der skal tjenes penge.



Og netop for Amagerbanken er dette håb

måske ikke så lysegrønt. I forbindelse med præsentationen af halvårsregnskabet satte Aktiezoom fair value

på Amagerbanken til kurs 494, og der er ikke sket noget siden da, som giver anledning til en større ændring af

denne vurdering.



Aktiezooms vurdering er dog, at der for den private investor ikke er noget nævneværdigt kurspotentiale

i Amagerbanken for øjeblikket.



Men for den investor, som er parat til at købe en lodseddel med en meget begrænset

risiko, men med mulighed for en anseelig gevinst, er Amagerbanken bestemt en overvejelse værd.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen