Berlingske Business
12:18Athena har solgt tysk vindmøllepark

Ekspert: Nu ser vi investeringsfondenes hidtil usynlige omkostninger

13BUSPix-penge-175628.jpg
1000 kroner i sedler. Ialt er her fotograferet 250.000 kroner.

Flere investeringsfonde er på papiret steget til det dobbelte i pris eller endnu mere. Det sker i kølvandet på nye EU-regler som trådte i kraft ved årsskiftet.

Der er sket voldsomme prisstigninger på investerings­fondes handelsomkostninger, men kun på papiret. Omkostningerne har nemlig været der hele tiden. Det nye er, at de nu ser dagens lys.

Der er tale om de omkostninger, der er forbundet med køb og salg af værdi­papirer i investeringsfonde som led i porteføljeplejen.

Det dækker over f.eks. kommission og kurtage til børsmægler, depotbank og afgifter og er typisk omkostninger, der kan ses på handels­notaen. Men handelsomkostninger dækker også over visse indirekte omkostninger, som ikke fremgår af handelsnotaen. Det er især omkostninger ved kursskæring ved værdipapirer, valuta mv.

På grund af nye EU-regler skal banker og andre distributører nu kende handelsomkostningerne. Det skal de for at være i stand til at leve op til nye regler om, at kunderne skal vide, hvor meget det koster dem – alt inklusive – at investere.

Indtil nu har handelsomkostninger ikke været lettilgængelige for aktie­fonde, stort set helt utilgængelige – eller ikke retvisende – for obligationsfonde og kun delvist tilgængelige og retvisende for balancerede fonde. Det skyldes, at handelsomkostninger ikke er inkluderet i fondenes omkostningsprocent og ikke tidligere er offentliggjort i et lettilgængeligt nøgletal.

dyrt

Endvidere kan tallet være vanskeligt at estimere for udefrakommende, da detaljerede handelsinformationer om hver eneste handel er nødvendige for at afdække det fulde billede.

Den manglende gennemsigtighed er dog nu fortid. Fremadrettet er alle investeringsfondes omkostninger synlige. Det viser sig, at mange fonde tilsyneladende koster betydeligt mere end det omkostningsprocenten – det mest anvendte nøgletal for omkostninger i fonde – viser.

Summen af omkostningsprocenten og det nye nøgletal for handelsomkostninger giver et langt bedre og mere præcist omkostningsbillede end omkostningsprocenten alene. Det bliver nu synligt, at prisskiltet på f.eks. flere high yield og emerging markets obligationsfonde er sprunget gevaldigt i vejret siden nytåret.

F.eks. er omkostningsprocenten 0,56 pct. i LI Obligationer Globale High Yield, men hertil kan nu lægges handelsomkostninger på 0,85 pct. Et mere præcist billede af omkostninger i denne fond er 1,47 pct. frem for 0,56 pct., der indtil nu har været det mest synlige billede af investorernes omkostninger. Det svarer til et prishop på 138 pct.

Et andet eksempel er Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder, som investerer i obligationer fra emerging markets. Den koster nærmere 2,13 pct. om året for investorerne, når handelsomkostninger på 0,89 pct. kommer oven i hatten på dens løbende omkostninger på 1,24 pct. Det er et prishop på 72 pct.

De markante handelsomkostninger skal ses i lyset af, at handelsomkostningerne i 2016-regnskabet fra de to investeringsfonde udgør beskedne henholdsvis 0,005 pct. (0,85 pct. faktisk jf. ovenfor) og 0,02 pct. (0,89 pct. faktisk) af deres respektive formue.

Fondenes officielle dokumenter, som de fleste investorer må ty til, er altså på ingen måde retvisende for de faktiske handels­omkostninger, som nu ser dagens lys. Årsagen er, at obligationsfonde i praksis ofte anvender kursskæring frem for direkte betaling for transaktionen.

GERMANY FINANCE BITCOIN

Derved er de relaterede omkostninger – som nu viser sig ganske betydelige – ikke med i regnskabet. Det samme er tilfældet med kursskæring ved valutaveksling. Problematikken er delvis den samme for balancerede fonde, som investerer både i aktier og obligationer.

På baggrund af de nye tilgængelige informationer og forbedret transparens kan vi regne os frem til et gennemsnitligt prishop på 28 pct. for danske obligations­fonde. Det svarer til 0,19 pct. af formuen og løber op i omegnen af ca. 800 mio. kroner i handelsomkostninger i danske obligationsfonde, som altså nu for første gang ser dagens lys. Det er vel at mærke en ganske betydelig betaling, som investorer indtil nu kun i begrænset omfang kunne få indsigt i.

For aktiefonde er situationen en anden. Dels har handelsomkostninger historisk faktisk været retvisende om end ikke lettilgængelige. Her kan investorer nu som følge af EU-reglerne forvente betydeligt lavere handelsomkostninger i mange fonde.

Det skyldes, at handelsomkostninger indtil nu i mange tilfælde dækkede betaling for transaktionen, men også betaling for investeringsanalyse og research.

En fond som f.eks. betalte 0,2 pct. i handelsomkostninger af transaktionsvolumen var 0,05 pct. måske den egentlige betaling for transaktionen, mens de resterende 0,15 pct. var betaling for analyse og research.

Den øvelse er ikke længere tilladt, hvilket omfatter alle typer af investeringsfonde – og ikke kun aktiefonde. Fremover må handelsomkostninger – også takket være EU-reglerne – kun være betaling for selve transaktionen. Det giver også god mening, idet investorer allerede betaler for investeringsanalyse og research via fondenes omkostningsprocent.

I vores seneste analyse af handelsomkostninger i danske aktiefonde fandt vi frem til, at omkostningerne i gennemsnit lå på 0,21 pct. af transaktionsvolumen og 0,20 pct. af samlede fondsformue. Sidstnævnte indgår ikke i omkostningsprocenten, og de to tal tilsammen giver et mere præcist billede af investorers samlede løbende omkostninger ved at investere i fonde.

Forældrekøb

Vi afdækkede også betydelig variation i handelsomkostninger på tværs af aktiv­klasser og investeringsforeninger. Spar­invest INDEX Japan Growth var billigst med handelsomkostninger på 0,01 pct. af transaktionsvolumen. Dyrest var BankInvest New Emerging Markets med 0,86 pct.

De mest attraktive investeringsforeninger opgjort ved handelsomkostninger i forhold til transaktionsvolumen var Sparinvest (0,07 pct. i gennemsnit) og PFA Invest (0,09 pct.), mens investorer betalte mest hos C WorldWide (0,57 pct.) og Handelsinvest (0,35 pct.)

Baseret på nyere regnskabstal er omkostninger til køb og salg af værdipapirer faldet i C WorldWide. I foreningens globale flagskib betalte investorerne 0,45 pct. i handelsomkostninger af trans­aktions­volumen i 2016 mod 0,55 pct. i 2013.

Men i forlængelse af EU-reglerne og best execution principperne må investorer i aktiefonde forvente endnu lavere handelsomkostninger. En indikation af det fremadrettede niveau kan eksempelvis fås ved at skele til niveauet i fonde, der ikke tidligere har betalt for investeringsanalyse og research.

Det er f.eks. indeksfonde, og vores seneste analyse af handelsomkostninger viste, at niveauet i indeksfonde fra Sparinvest lå på 0,03 pct. af transaktionsvolumen i gennemsnit med 0,055 pct. som højdespringeren.

dd

Den nye regulering giver investorer en berettiget forventning om gedigne besparelser i handelsomkostninger i aktiefonde fremadrettet. Omvendt betyder reguleringen også, at hidtil ikke-synlige omkostninger til køb og salg af værdipapirer mm. nu bliver synlige.

Mange investorer i især obligations-, og balancerede fonde må derfor forvente, at omkostningerne springer i vejret.

Ikke desto mindre er der nu langt bedre transparens om alle omkostninger, og det vil forhåbentlig bidrage til skærpet konkurrence, som vil drive omkostningerne ned.

 

 

 

 

Nikolaj Holdt Mikkelsen er CFA, CIPM og chefanalytiker hos Morningstar

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen