Berlingske Business

Efter Schweiz - kigger alle nu mod Danmark?

piz_DK
Overskrift
Danmark kan få styrket sin status som sikker havn for udenlandske investorer, efter at Schweiz har droppet valutaloftet. Foto:
 

Efter at Schweiz torsdag formiddag sendte en bombe ud på de finansielle markeder ved at droppe fastkurspolitikken, overvejer udenlandske investorer ifølge Nordea, om Danmark vil gøre det samme.

Hvis de kan gøre det i Schweiz, hvorfor så ikke i Danmark?

Det er ifølge storbanken Nordea en meget sandsynlig tanke blandt udenlandske investorer »langt fra landets grænser«. Ræsonnementet skulle være, at Danmark kunne finde på at droppe fastkurspolitikken, efter at Schweiz har fjernet sit valutaloft.

»Det er jo fordi, at når du kigger udefra på det, så ligner det jo, at Danmark og Schweiz har det samme system med, at vi har bundet vores valuta overfor euroen,« siger senioranalytiker Jan Størup Nielsen til Berlingske Business og fortsætter:

»Og det er jo klart, at når Schweiz opgiver fastkurspolitikken, så siger man: Når det kan lade sig gøre i  ét land, kan det så ikke også lade sig gøre i et andet land?,« siger Jan Størup Nielsen.

Nordea-analytikeren understreger, at han på ingen måde tror på, at Nationalbanken har tænkt sig at droppe årtiers fastkurspolitik overfor først den tyske d-mark og dernæst euroen.

Men han peger på, at kronen i dag er blevet styrket. Og det kan være et tegn på, at der netop er blevet spekuleret i, at Nationalbanken kan være på vej med et lignende træk som kollegerne i Schweiz, og derfor er det interessant at købe op i danske kroner.

Et anden forklaring på den styrkede krone er ifølge Jan Størup Nielsen, at Danmark nu er én af de få sikre havne, der er tilbage for udenlandske investorer.

»Nu er det ikke længere så attraktivt at placere sine penge i Schweiz, og så kigger man sig omkring og ser på: hvor kan man så placere sine penge? Og der står Danmark som mere attraktivt. Det er nok en kombination af de to ting,« siger Jan Størup Nielsen.

Også chefstrateg hos Nykredit Markets, Klaus Dalsgaard bemærker i en mailkommentar til udviklingen på valutamarkedet, at udenlandske analytikere: »flager idéen« om at Nationalbanken kan blive tvunget til at opgive tilknytningen til euroen. Det er dog ikke sandsynligt, lader Nykredit-økonomen forstå.

»Det danske valutakursregime er dog radikalt anderledes, end det Schweiz i dag har forladt. Kursgrænsen i EUR/CHF var pr. definition en midlertidig politik, mens den danske fastkurspolitik er en fuldt integreret del af den samlede økonomiske politik. Nationalbanken har værktøjer til at modvirke en tendens til styrkelse af DKK, og de vil blive brugt«.

Den schweiziske centralbanks beslutning om at droppe kursloftet har i dag sendt schweizerfrancen i vejret, og de schweiziske aktier i bund.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen