Berlingske Business

ECB sender renten ned

20090111-044842-6_artikel_og_teaser_615_x_339.jpg
Som ventet sænker ECB renten. Foto:

Renten falder igen. Den europæiske centralbank ECB har netop meddelt, at renten sættes ned med et halvt procentpoint til to procent - det laveste niveau nogensinde.

Ledelsen i ECB med Jean-Claude Trichet i spidsen skuffer ikke markedet og sætter renten ned med et halvt procentpoint til to procent.

Nedsættelsen skyldes den lavere risiko for, at inflationen overstiger bankens mål på højest to procent, ligesom de dårlige økonomiske udsigter har spillet ind, sagde ECB-chef Jean Claude Trichet på et pressemøde efter centralbankens rentenedsættelse.

Men nedsættelsen er næppe nok, vurderer cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen.

"Den fortsat lidt tøvende indstilling til at benytte rentevåbnet markant betyder desværre efter vores overbevisning, at den økonomiske krise kan vise sig længere og mere dyb end i andre lande, hvor centralbankerne i højere grad reagerer med mere markante renteneddsættelser, og jo længere tid ECB venter med at få sat renten ned, jo længere kan det ultimativt vise sig, at de bliver tvunget til at sætte den ned," skriver Jes Asmussen i en kommentar.

Han tror, at renten kan komme meget længere ned, fordi inflationen hele tiden falder stærkere end ECB's rentesænkninger.

"Vi venter således at renten vil blive nedsat i løbet af de kommende 6 måneder til bare 1 procent, men vi udelukker ikke, at renten skal endnu længere ned," skriver han.

Nu samler interessen sig om udmeldingen fra Danmarks Nationalbank klokken 16, og forventningen går på, at den danske rente følger efter - evct. med et endnu større fald for at indsnævre forskellen mellem den europæiske og den danske rente.

Den danske rente er lige nu 3,75, og af hensyn til den hensygnende vækst i økonomien er håbet en rentenedsættelse til tre procent. Før finanskrisen brød ud var spændet mellem den danske og den europæiske rente kun mellem 0,25 og 0,35 procent.

Inflationen er afgørende for nationalbankernes rentebevægelser, og da den er sunket til under målet på de to procent, har renten generelt kurs nedad.

Dermed kan der også være udsigt til yderligere rentefald i de kommende måneder, og Danske Bank vurderer i sin seneste prognose, at den europæiske rente vil være faldet med i alt et helt procentpoint ved udgangen af årets første kvartal.

Rentefaldene er indarbejdet på finansmarkederne, og i dag er F1 renten nede på 3,8 procent, knap halvanden procentpoint lavere end ved rentetilpasningen i december.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen