Berlingske Business

Dystre forventninger til dansk erhverv

Dystre forventninger til dansk erhverv - 1
Som det første af de store danske industriselskaber præsenteret transportgiganten DSV i dag regnskab for andet halvår af 2009, og på markedet og blandt investorerne ser man frem til de mange kommende regnskaber med flakkende blikke og nedbidte negle. Foto:

Mens bankerne er blevet hjulpet godt på vej af diverse hjælpepakker har landets førende selskaber inden for industri, transport og byggeri fortsat svært ved at tjene penge, og forventningerne til den kommende tids regnskaber er dystre.

Som det første af de store danske industriselskaber præsenteret transportgiganten DSV i dag regnskab for andet halvår af 2009, og på markedet og blandt investorerne ser man frem til de mange kommende regnskaber med flakkende blikke og nedbidte negle.

For mens banksektoren herhjemme hurtigt har rejst sig efter den knockout branchen fik i slutningen af 2008, hvor de finansielle markeder stod i brand, kæmper en række af landets største industrivirksomheder fortsat med enorme indtjeningsproblemer.

Især halter det for byggebranchen og transportindustrien, hvor den økonomiske krise har bidt sig fast og ikke ser ud til at slippe lige foreløbig.

»For langt de fleste industriselskaber er det desværre gået endnu ringere, end man kunne forvente. Der er store bekymringer for, at flere af de kommende regnskaber vil indeholde nogle ubehagelige overraskelser,« siger chefanalytiker i Danske Bank Morten Kongshaug.

Han hæfter sig ved, at selskaber Mærsk, Rockwool og andre inden for transport og byggeri fortsat er hårdt ramt af den økonomiske afmatning.

Må arbejde sig ud
Hos Sydbank er der ligeledes bekymring over, hvordan selskaber som blandt andet vognmandsvirksomheden

DSV og tankrederiet Torm vil klare sig gennem 2009. Sammenlignet med samme periode sidste år forventer banken således, at eksempelvis Torm i årets andet kvartal vil sejle et underskud hjem til hovedkvarteret i Hellerup på 74 mio. kr., før skat hvilket er en kraftig nedgang i forhold til sidste års overskud på 774 mio. kr.

Samme billede gør sig gældende for andre virksomheder som SAS, Norden og NKT, hvor aktionærerne kan se frem til indtjeninger, der er faldet med helt op til over 90 procent.

»Finanssektoren har fået den nødvendige hjælp, men i industrien er man nødt til at arbejde sig ud af krisen, og det er selvfølgelig en meget svær disciplin. Det kommer til at tage lang tid og nogle selskaber er især udsatte, men set over en bred kam, er der ingen selskaber, der forventer turbovækst rundt om hjørnet,« siger han.

Allerede i går kom en af de første ubehagelige overraskelser, da den internationale industrivirksomhed Sauer-Danfoss, der udgør cirka en tredjedel af Danfoss-koncernen løftede sløret for et horribelt andet kvartal, fik et katastrofalt andet kvartal 2009 med et fald på 73 procent i antallet af ordrer, hvilket er langt værre end forventet.

Tidligere på sommeren har der på baggrund af erhvervslivets problemer været tale om, at man fra politisk hold skulle gøre mere for at understøtte eksporten, men cheføkonom i DI Klaus Rasmussen påpeger, at der reelt kun er en ting, der virker lige i øjeblikket.

»Man kan understøtte mange ting, men virksomhederne er nødt til at indstille sig på, at de skal skære til og tilpasse for at imødekomme det faktum, at omsætningen falder i takt med at salget svigter,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen