Berlingske Business

DSV/DFDS: DSV bliver medejer af DFDS (opd)

Transportselskabet DSV har købt sig til en aktiepost i rederiet DFDS ved en aftale med JL-Fondet. DSV bliver medejer af JL's aktiepost på 56 pct. af aktierne i rederiet. Det fælles ejerskab af aktieposten i DFDS vil ligge i et nystiftet selskab, Vesterhavet-DSV Holding, der vil være ejet af JL-Fondet med 55 pct. og af DSV med 45 pct. DSV og JL har aftalt, at de får lige stemmeret i det nye holdingselskab.

Aktieposten bliver betalt med DSV-aktier, og prisen er 5,5 DSV aktier pr. DFDS aktie, som DSV indirekte opnår ejerskab af. Ved aktieombytningen vil JL-Fondet gennem en rettet emission få udstedt i alt 11.083.724 stk. nye aktier i DSV svarende til 5,51 pct. af DSV's nominelle aktiekapital - det vil altså sige, at DSV med handlen også får sig en ny storaktionær.

- DFDS er en virksomhed med stærke ruter og dygtige medarbejdere. Vi glæder os til tage et ansvar for at bringe virksomheden endnu længere, så vi og de øvrige aktionærer kan få et tilfredsstillende afkast på vores investering, udtaler adm. direktør Jens Bjørn Andersen i fondsbørsmeddelelsen.

DSV og JL-Fondet skriver i fondsbørsmeddelelsen, at de ønsker så vidt muligt at understøtte DFDS’ muligheder for at deltage i den fortsatte branchekonsolidering. Der er dog ikke planer om integration af DFDS' og DSV's virksomheder. Men DSV er allerede i dag DFDS' største kunde, og meningen er, at DSV i endnu højere grad vil gøre brug af DFDS, forklarer Jens Bjørn Andersen i dagbladet Børsen.

- Det er klart, at når vi får et ejerskab i DFDS, vil vi prøve at allokere al den volumen, vi kan, ind i DFDS. Det tror vi, kan blive til gavn for både vores kunder og aktionærerne i DSV og DFDS, siger direktøren til avisen.

Selvom det fremgår af fondsbørsmeddelelsen, at det ikke er meningen, at DFDS og DSV skal lægges sammen, så lægger DSV's bestyrelsesformand og tidligere adm. direktør, Kurt Larsen, ikke skjul på, at det er en gammel drøm hos DSV at overtage rederiet. DSV overtog i efteråret 2000 DFDS' landtransportdel, der dengang var fire gange så stor som DSV selv. Kurt Larsen fortæller til Børsen, at det dengang var frygten for at oparbejde for stor gæld, der afholdt DSV fra også at købe skibene.

- Havde vi vidst, hvordan det gik, så var det en fejl ikke også at købe skibene, konstaterer han over for avisen.

DSV og JL-Fondet forsikrer i øvrigt, at der ikke er planer om, at skifte DFDS-ledelsen ud.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen