Berlingske Business

DSV topchef: Ingen lysning på vej

DSV topchef: Ingen lysning på vej - 1
Koncernchef Jens Bjørn Andersen fra transportgiganten DSV ser ikke umiddelbart tegn på, at det begynder at gå bedre med økonomien og der igen bliver mere at lave for den store danske C20-virksomhed. Foto:

Transportgiganten DSV nedjusterer omsætningen med flere milliarder på grund af krisen, og topchef Jens Bjørn Andersen ser ingen tegn på bedring.

Koncernchef Jens Bjørn Andersen fra transportgiganten DSV ser ikke umiddelbart tegn på, at det begynder at gå bedre med økonomien og der igen bliver mere at lave for den store danske C20-virksomhed.

»Vi ser ikke voldsomme tegn på, at det begynder at lysne. Vi er i 60 forskellige lande, så der er forskelle. Men et generelt billede af bedring ser vi ikke. I foråret troede vi, at der ville komme en bedring i slutningen af 2009. Men nu ser det ud til, at vi skal et godt stykke ind i 2010, før vi kan se et opsving,« siger Jens Bjørn Andersen.

Han tilføjer, at der i flere lande er tale om et dramatisk fald i de transporterede mængder på 20 procent. Samtidig er der er pres mod prisen på de tilbageværende 80 procent af markedet.

Tilfreds trods alt
Men selv om tidernes ugunst på denne måde rammer DSV hårdt, så betegner Jens Bjørn Andersen regnskabet som »godt.«

»Vi har tjent 800 millioner kroner i første halvår. Det er vi godt tilfredse med omstændighederne taget i betragtning. Indtjeningen i andet kvartal var også 100 millioner kroner bedre end i første kvartal, og det er selv om vi har haft et meget hårdt miljø med en historisk nedgang i fragtmængderne,« siger Jens Bjørn Andersen.

Han tilføjer, at DSV ser ud til at tage markedsandele. På søfragt er markedet således faldet med 18 procent.

»Men vi har kun haft en nedgang på 12 procent. Ses der på biltransport, er markedet faldet med 25 procent. Men her har vi en mindre nedgang på 15 til 20 procent. Så vi er faldet mindre end markedet generelt. Det er også mere bredt opfattet, at vi ser ud til at tage markedsandele,« siger Jens Bjørn Andersen.

Han indrømmer, at nedjusteringen på seks milliarder kroner i den ventede 2009-omsætning er »stor.«

»Men vi sagde også i foråret i forbindelse med regnskabet fra første kvartal, at usikkerheden var større end normalt, og tingene har forværret sig siden da. Det er ikke gået så godt, som vi troede det ville i foråret,« siger Jens Bjørn Andersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen