Berlingske Business

Dow Jones kravlede til endnu en rekord

US-DOW-JONES-INDUSTRIAL-AVERAGE-CLOSES-AT-RECORD-HIGH
Dow Jones Industrial Average sluttede tirsdag med en stigning på 0,2 pct. til rekorden 15.567,74. Foto:

De amerikanske aktiemarkeder startede tirsdagens handel i forsigtige plusser. Forsigtigheden fortsatte dagen igennem, og i takt med at blandede regnskabsresultater og tvivlsomme nøgletal ramte markedet, blev usikkerheden om retningen udtalt.

S&P 500 sluttede dagens med et lille minus, mens Dow Jones lukkede med en mindre stigning, der dog var stor nok til at sende det industritunge indeks i rekord. Apple fremlagde et overraskende godt regnskab, men det blev først offentliggjort efter lukketid og fik derfor ikke indvirkning på kursudviklingen.

Dow Jones Industrial Average sluttede tirsdag med en stigning på 0,2 pct. til rekorden 15.567,74, mens det bredere S&P 500-indeks faldt 0,2 pct. og lukkede i 1692,39. Samtidig droppede teknologiaktierne i Nasdaq-indekset nok engang, og indekset blev sendt ned med 0,6 pct. til 3579,27.

Futures på de amerikanske aktieindeks Dow Jones Industrial Average og S&P 500 handles onsdag morgen med marginale stigninger i Asien. Nasdaq-futuren stiger til gengæld 0,5 pct. efter det overraskende gode regnskab fra Apple sent tirsdag aften.

Efter en hæderlig starte på dagen falmede markedets momentum, efter at juni-indekset for fremstillingsaktiviteten fra Federal Reserve Bank i Richmond viste et fald på 11 point. Samtidig kunne de amerikanske huspriser ikke leve op til økonomernes forventninger. Husprisindekset for maj steg med 0,7 pct. i forhold til måneden før, men analytikerne havde sat næsen op efter en stigning på 0,8 pct. ifølge Bloomberg News.

Regnskabssæsonen er ved at komme op i omdrejninger, og de enkelte selskabers udvikling står i første række for investorerne.

- Markedet fokuserer på den individuelle fundamentale udvikling. Hvad, vi ser, er, at indtjeningen er temmelig uimponerende, mens overskuddene synes at være en smule bedre end væksten i omsætningen, siger aktiechef Hank Herrmann fra Waddell & Reed Investment Management Co i Kansas til Bloomberg News.

Industrikemivirksomheden Dupont kom en anelse bede gennem andet kvartal, end analytikerne havde spået. Men forventningerne til den resterende del af året skuffede, og aktien lukkede med et minus på 0,1 pct. Det gjaldt også aktien i transportselskabet UPS, der klarede sig en anelse dårligere end ventet i andet kvartal.

Streamingtjenesten Netflix og Texas Instruments skulle til eksamen efter mandagens sene regnskaber. Sidstnævnte fik investorernes klap på skulderen med en stigning på 4 pct., mens Netflix' skuffende data udløste et kursfald på 4,5 pct.

Efter lukketid tirsdag sendte børsdarlingen Apple sit regnskab på gaden. Teknologigiganten overraskede analytikerne med en indtjening på 7,47 dollar per aktie mod de ventede 7,30 dollar. Det gav et kurshop på 3,9 pct. til godt 435 dollar i eftermarkedet.


Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen