Berlingske Business
17:57Tak for i dag

DLH - en kæmpe uden overskud

DLH er en anonym kæmpe på Fondsbørsen. Omsætningen er høj, men overskuddet er næsten ikke eksisterende.



Tidligere

på året blev den ellers ret så upåagtede danske koncern DLH - Dalhoff Larsen & Hornemann A/S - pludselig

hentet frem i mediernes søgelys i en udsendelse om ulovlig træfældning i Asien.



Normalt ikke et emne, som

diskuteres i ret mange danske hjem, men nu blev det præsenteret i en ganske følelsesladet tv-udsendelse, hvor der var udnævnt

både skurke og helte.



Vi skal ikke her tage stilling til denne følelsesbetonede diskussion, men vil i stedet se

lidt på, hvad det egentlig er for en virksomhed, der ligger bag det ret anonyme navn, DLH A/S.



Et selskab, som faktisk

har en omsætning på 4,5 mia. kr. og mere end 1.300 medarbejdere over hele verden.

Historien bag DLH A/S

Selskabet

blev stiftet i 1908 af Harald Kjær og blev de første år drevet fra en privat lejlighed i København som Harald

Kjær & Co. Først i 1912 åbnede man egne kontorer på Strandboulevarden i København. Herfra drev

man så virksomheden indtil 1927, hvor Harald Kjær & Co. gik i likvidation.



Man overlevede dog denne krise, og

med en halveret medarbejderstab og en flytning til mindre lokaler fortsatte man virksomheden.



I 1935 udvides ledelsen med Knud

Dalhoff Larsen og Frees Horneman som medindehavere. De to skulle senere komme til at lægge navn til det DLH, vi kender i dag.

På dette tidspunkt havde man etableret import af nordisk trælast, og dette kom senere til at danne grundlag for den gren

af DLH-koncernen, som hedder Træ- og Pladedivisionen.



Denne funktion udvidede man i 1946 med international hårdttræshandel,

som i dag udgør Hårdttræsdivisionen.



Det sidste ben i den nuværende koncernstruktur blev sat på

i 1965, da man købt C&N Trælasthandel A/S i Aalborg. Denne del hedder i dag Byggematerialedivisionen.



I mellemtiden

havde selskabet dog skiftet navn. Det skete i 1958, hvorefter man hed Dalhoff Larsen & Horneman, Nordisk Træimport. Et navn, man

beholdte indtil 1971, hvor selskabet blev omdannet til aktieselskabet Dalhoff Larsen & Horneman A/S.



Herefter gik udviklingen

stærkt for DLH A/S. Ved koncernens 75 jubilæum i 1983 havde man 438 medarbejdere over hele verden, og tre år senere

blev selskabet noteret på Københavns Fondsbørs.



I 1994 fusionerede DLH A/S med Walter Jessen & Co. A/S,

og her i starten af den nye årtusinde er antallet af medarbejdere i koncernen øget til over 1.300, og den årlige

omsætning er steget til 4,5 mia. kr.



Desværre giver denne vækst sig ikke udslag på selskabets bundlinjeresultat.

Regnskab

Mens

omsætningen i koncernen gennem de seneste fire år er steget med 30 pct., så er indtjeningen slet ikke fulgt med.

Den har svinget lidt op og ned, men i gennemsnit har den ligget omkring 35 mio. kr. Dette må betragtes som et endda særdeles

magert resultat ud af en omsætning på mere end fire mia. kr.



Og at der ikke umiddelbart er udsigt til en ændring

i dette forhold, fremgår af det senest aflagte halvårsregnskab.



Man noterer altså en omsætning, som stort

set på decimal er uændret i forhold til samme periode sidste år, men med et faldende resultat.











Aktiezooms

vurdering

Dalhoff Larsen & Horneman A/S er teoretisk set en af markedets billigste aktier med en Price/Earning på kun 7,4

og en Kurs/Indre Værdi på 0,43. Disse tal er baseret på lukkekursen den 10/10.



Specielt den meget lave K/ IV

giver anledning til nogle overvejelser. Så lav en værdi kan godt signalere et selskab, som er kraftigt undervurderet af

markedet, hvilket f.eks. kan skyldes manglende opmærksomhed omkring selskabet. Men det kan også meget vel være et

signal fra markedet om, at her er der tale om et selskab, som man ikke har tillid til.



Og med tillid hentydes ikke til de moralspørgsmål,

som DLH har været udsat for i år. Det er aktionærernes manglende tillid til selskabets evner, når det gælder

om at forrente den investerede kapital.



En K/IV på 0,43 er reelt et budskab til selskabets ledelse om, at markedet anser

dem som helt ude af stand til at levere et tilfredsstillende økonomisk resultat.



Og når man ser på de realiserede

bundlinjetal, så er det svært at indvende noget mod denne konstatering. Et resultat efter skat på 14 mio. kr. som

et resultat af en omsætning på 2,2 mia. kr. kan ikke betragtes som tilfredsstillende.



Selvom selskabet i praksis

ejes af en række fonde, med DLH-fonden i spidsen, så er det svært at forstå, hvordan aktionærerne kan

betragte den erklærede målsætning om en konkurrencedygtig værditilvækst for aktionærerne for opfyldt.





Man må vel konkludere, at de nuværende aktionærer i så fald ikke stiller særligt store krav til

forrentningen af deres investering.



Hvis vi se lidt fremad, så budgetteres der også for indeværende år

med et resultat stort set på niveau med, hvad der er opnået de tidligere år.



Men samtidig forudsætter

man i årsregnskabet 2001 "moderat forbedrede konjunkturer hen over året såvel internationalt som i Danmark".





Her i starten af oktober 2002 kan vi vist godt konstatere, at denne forudsætning ikke kommer til at holde. Resultatet

ser vi da også i halvårsresultatet, hvor alle tre divisioner har klaret sig dårligere end i samme periode sidste

år.



Det pæneste man kan sige om DLH-aktien er, at der er en naturlig grænse for, hvor dybt den kan falde. Men

med de utilfredsstillende resultater over en årrække er det til gengæld svært at se nogle perspektiver i denne aktie.





Selskabet er i kraft af sin ejerstruktur stort set uden for rækkevidde af resultatkrævende aktionærer, og

den eneste begrundelse, Aktiezoom kan se for at købe denne aktie i øjeblikket, er ønsket om en passiv kapitalparkering

med et årligt udbytte svarende til ca. 3,5 pct. ved en kurs på 152 (Lukkekurs pr. 10/10-2002).



Og så naturligvis

muligheden for, at DLH-fonden på et tidspunkt bliver trætte af den ringe forretning af fondens kapital og vælger

at sælge DLH A/S.



Hvis selskabet kan sælges til den indre værdi, vil det give aktionærerne en gevinst

på lidt over 100 pct.



Men at satse på, at nogen vil betale en halv milliard kroner for et selskab, som giver et

overskud på 30 mio. kr. om året, er nok lovligt optimistisk.



Med de kritiske briller på fraråder Aktiezoom

en investering i denne tilsyneladende billige aktie.



Der er en alt for stor risiko for, at den også vil være billig

i meget lang tid fremover.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen