Berlingske Business

Disse to personer kan i denne uge puffe til verdensøkonomien

Yellen og Draghi
De finansielle markeder vil have øjnene rettet mod Janet Yellen og Marcel Draghi torsdag og fredag. Foto:

I løbet af de kommende dage vil det formentlig stå klart, om den amerikanske centralbank, Federal Reserve, hæver renten for første gang i næsten ti år, og hvordan Den Europæiske Centralbank i så fald vil svare igen. "The perfect storm" for de finansielle markeder, siger makroøkonom.

I løbet af torsdag og fredag vil investorer, økonomer og spekulanter rette øjnene mod en 69-årig kvinde og en 68-årig mand.

Kvinden, Janet Yellen, direktør for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, (FED), vil under to taler - til henholdvis en økonomisk klub i New York og Kongressen, blive målt på ethvert ord og vending, der med sikkerhed kan slå fast, at FED hæver renten for i USA for første gang i næsten ti år i midten af december.

Manden, Mario Draghi, chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), vil torsdag få sin del af opmærksomheden, når ECB kommer med sin rentemeddelelse fra hovedsædet i Frankfurt torsdag.

USA-FED/

USA og Janet Yellen først: Alt har længe tydet på, at FED ved sit møde 16. december vil hæve renten for første gang i næsten ti år. Det sker i et forsøg på at kølne økonomien, der under fare for overophedning. Der menes at være omkring 75 procent sandsynlighed for, at renten vil blive hævet, og de finansielle markeder vil spejde efter tilkendegivelser fra Janet Yellen, der kan styrke den mistanke yderligere, fortæller Kim Fæster, makroøkonom hos Jyske Bank.

»Vi vil gerne være nogenlunde sikker på, at renten bliver hævet, og det tror jeg, vi bliver, efter Yellens tale og den jobrapport fra USA, der kommer fredag,« siger Kim Fæster og tilføjer:

»De renter, de har i USA, de styrer i en vis udstrækning også renterne rundt omkring i verden, så det er ret vigtigt,« siger han.

MARKETS-STOCKS/USA

Trods de cirka 25 procents usikkerhed føler Kim Fæster sig dog sikker på, at renten vil blive hævet.

»Jeg plejer at sige, at man har presset på for at skubbe den amerikanske økonomi op af bakken, og nu kan man efter snart ti år skimte toppen. Nu regner man med, at det snart går ned af bakke, og så skal man ikke skubbe så meget længere, men i højere grad fokusere på at få bremset bilen op,« siger Kim Fæster og tilføjer:

»Det er alle ingredienserne til en perfect storm, der er tilstede her.«

Hos Nordea forventer cheføkonom Ulrik Bie dog ikke, at Janet Yellen kommer til at røbe noget. Han hæfter sig dog ved, at den amerikanske jobrapport fredag vil tale for sig.

»Den kommer til at sige mere end ord,« konstaterer Ulrik Bie.

Cheføkonomen mener ikke, at renteforhøjelsen i sig selv repræsenterer det mest interessante. Han peger i stedet på de langsigtede udfordringer, den amerikanske økonomi står over for.

»USA er en anderledes økonomi nu. Der er ingen glade forbrugere, der svinger kreditkortet uanset hvad, og derfor vil vi blive ved med at have de her moderate vækstforløb på 2-2,5 procent. Vi har en økonomi, hvor det er service, byggeri og forbruger, der leverer noget, mens storindustrien har det skidt, og fordi svage afsætningsforhold og en stærk dollar presser indtjeningen,« siger Ulrik Bie.

Og så tilbage til euro-land og Mario Draghi, der leder an, når ECB torsdag kommer med deres rentemeddelelse.

ECB-EU-EUROZONE-GREECE-BANKING-FILES

»Her forventer vi en rentenedsættelse til 0,3 procent på indlånsrenten og en forlængelse af opkøbsprogrammet,« siger Ulrik Bie med henvisning til ECB opkøb af statsobligationer.

Draghi har haft for vane at lempe mere, end markedet har forventet, og selvom investorerne umiddelbart plejer at reagere positivt på den slags øvelser, mener Ulrik Bie, at ECB samtidig har udhulet sin egen mulighed for at virke ind på markederne for alvor.

ECB-POLICY/DRAGHI

»ECBs meget voldsomme lempelser rykker egentlig ikke særlig meget. Renterne forbliver, hvor de er, euroen vil forblive, hvor den er, og rentespændene vil forblive, hvor de er. Så den der effekt til at påvirke, den har man mistet, fordi man har brugt pengepolitikken for meget i forhold til at få en tillidseffekt,« siger Ulrik Bie.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen