Berlingske Business

Diba Bank i markant nedjustering

Diba Bank kom fredag med en markant nedjustering af forventningerne til resultatet for 2008.

Sidst i november nedjusterede Diba forventningerne til årets resultat før kursreguleringer og skat til 30-35 mio. kr., men nu ventes en minus på 20-25 mio. kr.

- Som følge af forøgede nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier på ca. 38 mio. kr. samt en ekstraordinær nedskrivning på bankens hovedkontor på 15 mio. kr. nedjusteres forventningerne til resultat før kursreguleringer og skat i 2008 til et minus i størrelsesorden 20-25 mio. kr., forklarer banken.

Helt nede på bundlinien er nedjusteringen endnu mere voldsom, der ventes nu et underskud før skat i 2008 på 130-135 mio. kr. og et nettounderksud på lidt under 100 mio. kr.

Finanskrisen rammer banken markant i fjerde kvartal.

Efter tredje kvartal udgjorde Dibas nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier knap 5 mio. kr.

- Finanskrisens afsmittende negative virkning på den økonomiske udvikling i samfundet har i 4. kvartal øget behovet for nedskrivninger med ca. 38 mio. kr. til et niveau omkring 43 mio. kr. for året 2008 som helhed, forklarer banken.

De øgede nedskrivninger på udlån er udtryk for en generel økonomisk afmatning, hvor både virksomheder og private kunder er påvirket af finanskrisen. Diba har i den forbindelse også forøget de gruppevise nedskrivninger.

- Der er således ikke tale om enkeltstående store tab i forbindelse med finansiering af ejendomsprojekter, erhvervskunder eller investerings-kreditter, understreger banken.

Banken nedskriver også 15 mio. kr. på sit nybyggede hovedkontor.

Af andre ulykker peger banken på udviklingen på de finansielle markeder.

- Finanskrisen slog igennem med fuld kraft i 4. kvartal sidste år. Ikke mindst de finansielle markeder blev meget hårdt ramt af den negative udvikling, hvilket har forøget DiBA's kurstab yderligere fra ca. 63 mio. kr. efter 3. kvartal til godt 108 mio. kr. ved udgangen af året, oplyses det.

Kurstabet er klart utilfredsstillende, og det er udtryk for et ekstremt negativt negativt marked i 2008 og i særdeleshed i 4. kvartal, fremhæves det.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen