Berlingske Business
08:10Novos store eksamen: 100 milliarder i mulig jackpot

Det danske aktiemarked falder fortsat som en sten

LATAM-EMERGING MARKETS/
C20 er mandag formiddag åbnet i et voldsomt fald. Foto:

De danske aktier er nu næsten dykket fem procent i løbet af mandagen. Især Genmab, Vestas og DSV trækker ned som optakt til en regnskabstung uge. Investorerne positionerer sig i forhold til regnskaberne, vurderer analytikere.

En grå og regnfuld mandag synes projiceret over på aktiemarkederne, hvor det danske C20 Cap-indeks mandag eftermiddag fortsat falder. Duksedrengen Genmab er står til et fald i omegnen af 12 procent, ligesom også Vestas trækker indekset voldsomt ned med et fald på godt syv procent. Samlet står C20 i øjeblikket i et fald på minus på 4,66 procent.

Vestas og Pandora er på vej med årsregnskaber de kommende dage, og Tine Choi, seniorstrateg hos Nordea, kan dårligt finde anden forklaring end de kommende regnskaber som forklaring på investorernes bæven mandag.

»Jeg kan ikke finde nogen årsag til, at de skulle falde umiddelbart. Mit bedste bud er, at man positionerer sig i forhold til regnskaberne. Vi kan se, at Vestas falder rigtig meget, og der får vi et regnskab i morgen, tirsdag,« siger Tine Choi.

Hun vurderer, at usikkerheden kan være udløst af det faktum, at prissættelsen af danske aktier generelt har været høj, hvilket har lagt hårdt pres på de danske selskaber i forbindelse med regnskabsaflæggelse, hvor de mindste skuffelser er blevet straffet hårdt.

»Man frygter at se en lignende udvikling som ved tredje kvartalsregnskab, hvor den allermindste skuffelse udløste, at aktierne styrtede i kurs. De danske aktier er blandt de dyreste, og hvis selskaberne skal blive ved med at performe, så skal de levere varen,« siger Tine Choi, der også vurderer, at de seneste års pæne afkast kan spille en rolle.

»Vi ved, at særligt udenlandske investorer er inde over det danske aktiemarked, og at de har været med til at presse kurserne op, så måske spekulerer de i at hente noget gevinst nu og afvente at se den kommende tid,« siger Tine Choi.

Investeringsøkonomen Per Hansen oplister mandag formiddag fem bud på, hvorfor C20 aktuelt synes i frit fald.

»En række af de selskaber, som de seneste år har kursforvænt investorerne får gedigne kursklø. Det drejer sig bl.a. om, men er ikke begrænset til. Vestas, Pandora, Genmab,« skriver Per Hansen og peger på Novo Nordisk lunkne regnskab i sidste uge som en anden katalysator i nedturen.

»I kølvandet på nedturen for Novo Nordisk falder også bl.a. andre Zealand Pharma og Bavarian Nordic. Der kan være tale om at Novo Nordisk trækker disse selskaber med ned,« skriver Per Hansen og slutter sin kommentar med et spørgsmål:

»Danske aktier har gjort det fremragende de seneste år. Har selskaberne overpræsteret?«.

Hos Sydbank ser aktieanalysechef Jacob Pedersen mandagens styrtdyk som et udtryk for, at den globale usikkerhed, der har skudt 2016 i gang, fortsat ikke er forsvundet.

»Det er jo ikke fordi, der er deciderede nyheder, der kan forklare eller forårsage det her. Investorerne har være tiltagende nervøse, selvom signaler fra Den Europæiske Centralbank og et par store regnskaber de sidste uger har gydet olie på vandene. I dag ser det dog ud til, at man er i gang med at repositionere sig i aktierne,« siger Jacob Pedersen.

Han hæfter sig ved, at det danske C20-indeks er markant hårdere ramt end de udenlandske børser.

»Med risiko for at være lidt stilistisk, så kan vi se, at det er det danske aktiemarked, der var blandt de bedste i 2015, der falder lige nu, og at de selskaber, der er hårdest ramt, er blandt dem, der får kappet mest lige nu. Man frygter tilsyneladende for vækst og indtjeningsmulighederne lige nu« siger Jacob Pedersen.

Han mener dog fortsat, at der kan være god grund til at holde fast i danske aktier trods en dyr pris og høje forventninger.

»Vi har selskaber, der leverer topklasseresultater, og når investoren vænner sig til, så bliver der taget dårligt imod det, hvis selskabet lige mangler det allersidste for at nå ug og slange. Men det er altså vigtigt at huske på, at de danske aktier er dyre, fordi de leverer meget stærke resultater og gør det med forholdsvis lav risiko,« betoner han.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen