Berlingske Business

Derfor styrkes både yen og euro fredag morgen

euro
Pengesedler EURO. Foto:

Der er fornyet styrke til såvel den fælleseuropæiske euro som til den japanske yen fredag morgen.

For euros vedkommende kommer styrkelsen fra meldinger om, at Grækenlands søgen efter en "ny kontrakt" med euroområdet om landets redningsplan har fået en vis positiv modtagelse, og der er meldinger om, at begge parter signalerer vilje til kompromis.

Netop en manglende vilje til kompromis har været en af knasterne i forhandlingerne mellem eurozonen og de græske myndigheder. Parterne har stået stejlt på deres respektive krav, men forhandlinger bag lukkede døre i kulisserne synes nu at vise tegn på en opblødning.

Enhver form for tilnærmelser giver støtte til den fælles valuta, der fredag morgen koster 1,1425 dollar mod 1,1385 dollar torsdag eftermiddag.

Lars Rohde

Den japanske yen styrkes, efter at meldinger fra den japanske centralbank peger i retning af, at investorerne kan skyde en hvid pind efter nye lempelser fra Bank of Japans side.

Centralbankens pengepolitiske komite vurderer, at yderligere pengepolitiske lempelser for at øge inflation vil give bagslag på nuværende tidspunkt, ifølge kilder med indsigt i overvejelserne. Centralbankguvernør Haruhiko Kuroda gav i december sit besyv med, og pointerede, at en svag yen har tendens til at øge overskuddet i selskaber med globale operationer, men samtidig tynge på husholdninger og de små virksomheder.

Kuroda og andre medlemmer af den pengepolitiske komite har gentagne gange udtrykte tillid til, at forbrugerpriserne vil accelerere senere i år i takt med, at de faldende oliepriser i sidste ende viser sig som en fordel for den japanske økonomi.

Der går fredag morgen 135,40 yen på en euro mod 135,45 yen torsdag eftermiddag, mens dollar koster 118,55 yen mod 119,10 yen torsdag.

pix

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen