Berlingske Business
14:25Musikduo stævner Hennes og Mauritz

Derfor stiger olieprisen igen

Olie
A. P. MØLLERS OLIE- OG GASFELT I NORDSØN: DANFELTET. Foto:

Olieprisen har været opadgående siden midten af januar, og ifølge eksperter er der grund til at tro, at bundniveauerne fra januar nu definitivt er fortid.

»Hver gang olieprisen faldt en dollar, spekulerede investorerne i, at den skulle falde en dollar mere.«

Investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen mener, at det var et »spekulativt selvsving,« der endte med at sende olieprisen ned på 27 dollar i midten af januar.

Men i løbet af det foregående kvartal har olieprisen genvundet en del af det tabte terræn. Således koster en tønde olie i dag cirka 55 procent mere end den gjorde i januar.

»Vi kan roligt sige, at vi har fået lagt bundniveauerne bag os. Markedet har kigget efter, hvornår de lave priser ville begynde at påvirke udbuddet, og det er det, der er sket nu. Det vi har set de sidste par måneder er, at produktionen i USA har været faldende, og det giver markedet en forhåbning om, at vi har set det værste gab mellem udbud og efterspørgsel,« vurderer Ole Sloth-Hansen, der er olieanalytiker i Saxo Bank.

Rene Christensen

Efter USA’s atomaftale med Iran har der været spekuleret i, om de løftede sanktioner vil føre til, at Iran ville øge produktionen af olie og dermed presse prisen endnu længere ned.

Det har imidlertid vist sig, at Irans øgede produktion er blevet opvejet af, at flere lande ufrivilligt har oplevet nedgang i produktionen. Deriblandt Irak, Nigeria og andre mindre producenter, forklarer Ole Sloth-Hansen.

Samtidig viste nye tal i sidste uge, at USA’s olielagre er lavere end markedet hidtil har antaget. Det var ligeledes stærkt medvirkende til at sende olieprisen yderligere op, forklarer Ole Sloth-Hansen.

»Markedet havde forventet, at lagrene ville fortsætte med at stige indtil starten af maj, men det overraskende fald var med til at ændre nyhedspsykologien i markedet, så vi nu ser, at investorer og hedgefonde gerne vil være med i den stigende tendens,« siger Ole Sloth-Hansen.

oliepris

Olieproducenter holder stormøde i Doha

På søndag mødes den magtfulde gruppe af olieproducerende lande OPEC, i Doha med andre store producenter - deriblandt Rusland. Her vil de lave oliepriser, der presser producenternes statsbudgetter, formentlig være på toppen af agendaen.

»Banen er kridtet rimeligt godt af, fordi Saudi Arabien har indikeret, at de ikke er interesseret i at lave nogen aftale uden iranerne - og iranerne har sagt, at Saudi Arabien kan rende og hoppe,« siger Ole Sloth-Hansen.

Den grundlæggende konflikt er, at mange af de olieproducerende lande, som Iran, er så presset økonomisk af de laver priser, at de bliver nødt til at opretholde deres høje produktion, for at få budgetterne til at hænge sammen. Det har skabt et nedadgående pres på prisen, som igen har fået flere lande til at øge produktionen.

olie

Skrøbeligt opsving

I lyset af de sidste måneders opsving kan det være en fristende tanke at investere sine sparepenge i olie. Men ifølge Ole Sloth-Hansen, har vi sandsynligvis set det meste af prisstigningen for denne gang.

Han forklarer, at priserne nu er kommet tilbage på et niveau, hvor det bliver attraktivt for blandt andet amerikanske skiffergasproducenter at producere igen.

»Det der kan ske de kommende måneder, hvis prisen forbliver på det her niveau, er, at den produktionsnedgang, der har været i USA, kan begynde at flade ud. Fordi producenterne derovre igen vil være i stand til at tjene nogle penge på at producere olie,« siger Ole Sloth-Hansen.

Han forklarer, at USA er det sted i verden, hvor producenter hurtigst kan reagere på prisændringer og regulere deres produktion derefter. En amerikansk skifferolieboring, der har været lukket på grund af lave oliepriser, kan åbnes igen på bare få måneder.

IRAN-ECONOMY-OIL-KHARK

Til sammenligning kan det tage tre til fire år at starte en borerig i Nordsøen eller lignende steder.

Blandt andet derfor forventer Ole Sloth-Hansen at olieprisen vil blive på niveauet omkring 30 til 40 dollar det næste kvartal. Kommer prisen op på 45 dollar betragter han ikke yderligere prisstigninger som realistiske.

Per Hansen forventer til gengæld at se en oliepris på 50 dollar i løbet af 2016. Han vurderer ikke, at energisektoren har investeret nok til at følge med efterspørgslen, der stiger en til halvanden procent om året. Det forventer han, vil give sig til udslag i olieprisen i løbet af det næste år.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen