Berlingske Business
17:40På gensyn i morgen

»Der er reel risiko for, at Kina og USA havner i en alvorlig konflikt«

08BUSNORTHKOREA-MISSILES-20.jpg
Nordkoreas missilaffyring har skabt uro på de internationale finansmarkeder. Det kan blive endnu værre. Foto: Reuters

Den globale økonomi fortsætter sin stabile fremgang. USA fik som den første store økonomi gang i væksten efter finans­krisen – og det er nu otte år siden. Europa kom med på vækst­bølgen sidste år, og i 2017 har fremgangen bidt sig fast. Senest er japansk økonomi kommet i omdrejninger, og i seneste kvartal har Japan set vækst­rater på tre procent. Samtidig fortsætter de to folkerigeste lande i verden – Kina og Indien – med vækstrater omkring seks procent.

De lande, som har haft det sværest de seneste tre år, er olieafhængige lande i emerging markets. Det er især Rusland, Brasilien og Saudi-Arabien, der har kæmpet med stigende inflation, stigende rente, faldende investeringer og vækstrater tæt på nul procent. Olieprisfaldet fra 100 dollar til 50 dollar har kostet dem mange penge, men også dette er ved at vende, for Rusland er ude af recessionen, og Brasilien er på vej mod positiv vækst.

Vi er vidne til et synkront globalt opsving, dog kun med moderate vækst­rater i de store lande – se figur 1, hvor PMI-tallene er angivet. Indekstal på over 50 skal læses som positiv og stigende økonomisk vækst. Væksten er endnu ikke højere, end at arbejdsmarkedet kan følge med, og derfor er den globale inflation fortsat lav – måske endda lidt for lav. Det er, hvad nogle kalder et goldilock-scenarie, som vi tidligere har set i 1960erne og i 1990­erne.

nordkorea

Normalt betyder dette, at man skal øge sine aktieinvesteringer – men det er efter min mening ikke tilfældet lige nu. I Maj Invest holder vi aktieinvesteringerne på det langsigtede målepunkt, og vi anbefaler også en vis risikoafdækning via investeringer, der klarer sig godt under kriser – eksempelvis Maj Invest Kontra. For der er to store risici.

Den ene er aktuel og består i den stigende politiske spænding, der er opstået mellem USA på den ene side og Nordkorea på den anden. Nordkorea har intensiveret afprøvningen af langtrækkende missiler, og styret afprøvede i sidste uge efter eget udsagn en brintbombe med en effekt, som skønnes til mere end syv gange Hiroshima-atombomben.

Der er reel risiko for, at Kina og USA havner i en alvorlig konflikt, fordi Sydkorea med USAs hjælp indleder yderligere oprustning, eller fordi USA via handelspolitik vil forsøge at få Kina til at bremse Nordkoreas missilfremfærd. En åben konflikt mellem USA og Kina kan skade international handel og have en negativ virkning på global vækst, ligesom det kan få risikopræmierne i finansmarkedet til at stige med aktiekursfald til følge.

Den anden store finansielle risiko består i de alvorlige gældsproblemer, som findes i Italien, Japan og Kina. På kort sigt er de blevet løst ved refinansiering og penge­politik, men på lidt længere sigt er gælds­niveauet et problem, der kan true den globale økonomiske vækst.

Europæisk økonomi er i fremgang, og det betyder, at mange af de finansielle udfordringer i euro­zonen er aftagende. Konsekvensen er, at befolkningerne i EU-landene begynder at tro på EU. Som det fremgår af figur 2, har befolkningerne i alle EU-lande nu et positivt syn på EU. Fire ud af fem EU-borgere er tilhængere af EU, og selv i Grækenland er stemningen vendt – der er en tydelig sammenhæng mellem den økonomiske udvikling og holdningen til det europæiske projekt.

pix-Nordkorea

Når økonomien er i vækst, skal penge­politikken strammes. Spørgsmålet er derfor, hvornår ECB vil påbegynde denne proces. Selv om væksten i EU er mere end to procent p.a. og i Japan omkring tre procent p.a., er penge­politikken stadigvæk ekstrem lempelig set i et historisk lys.

I figur 3 er vist, hvor stor en del af de udstedte statsobligationer der er ejet af centralbankerne. Som det fremgår, ejer ECB mere end 30 procent af EU-stats­obligationer, og i Japan er tallet tæt på 50 procent.

Disse enorme støtteopkøb medfører, at man forøger den cirkulerende pengemængde tilsvarende. Det er en form for penge­politik, man skal bruge med en vis påpasselighed, fordi for stor en pengemængde kan undergrave tilliden til pengesystemet. Det var netop, hvad man oplevede i Tyskland i 1920erne, og derfor er man især i Tyskland af den opfattelse, at opkøbene skal bringes til ophør snarest, og at pengepolitikken skal strammes, nu hvor EU har vækst.

Det er forventningen, at vi i løbet af efteråret vil få signaler fra ECB om, hvornår og i hvilken takt de såkaldte obligations­opkøbs­programmer indstilles. Dette kan give rentestigninger i obligationsmarkederne i størrelsesordenen 0,5 procent eller mere, og det er en af forklaringerne på, at mange store internationale koncerner netop i disse år tager store obligationslån. I figur 4 er vist de største internationale udstedelser af virksomhedsobligationer i 2017. De tyske bilkoncerner Daimler og Volkswagen har eksempelvis begge udstedt og solgt obligationer for omkring 20 mia. dollar hver.

Bemærk også, at de amerikanske tekno­logi­virksomheder er med på listen. Således lånte Amazon i sommer 16 mia. dollar ved at udstede og sælge virksomhedsobligationer med det ene formål at finansiere købet af detailkæden Whole Foods. Obligationerne har løbetider på op til ti år og koster kun en rente på gennemsnitligt 2,31 procent.

Dette er et meget godt udtryk for, at renterne af mange vurderes at være for lave. I en normal situation med en økonomisk vækst omkring to til tre procent og en inflation på godt en procent ville rente­niveauet være på mindst tre eller fire procent.

pix-Missilaffyring

Så længe renterne er lavere end dette, og så længe virksomhederne har mulighed for at investere deres kapital til nogenlunde sikre afkast på mere end fem procent p.a., vil denne trafik bestå. Virksomhederne udsteder mængder af obligationer og investerer eller opkøber egne aktier. Processen standser først ved, at renterne stiger, eller ved at aktiekurserne når så højt et kursniveau, at de langsigtede aktieafkast kommer ned under fem procent p.a.

I figur 5 er vist, hvor højt de store amerikanske aktier er kommet op målt ved P/E-værdier, som udtrykker aktiens værdi sammenlignet med indtjeningen i virksomheden. Vi har sammenlignet med situationen omkring 2000, hvor man oplevede en aktieboble på Nasdaq-børsen. Dengang ramte aktiekurserne et helt uholdbart kursniveau med P/E-værdier på 80 for de fem største aktier. I dag er vi stort set på samme niveau med en P/E-værdi på 73 for de fem største aktier.

Der er dog et par meget væsentlige forskelle, som gør, at situationen i dag ikke er nær så betænkelig. For det første er det i dag især Amazon-aktien, der har en rekordhøj børskurs svarende til en P/E-værdi på 248. For det andet var der i 2000 et renteniveau på mere end fem procent, og derfor havde investorerne et godt alternativ. Boblen brast i 2000, og investorerne flygtede fra Nasdaq-børsen til obligationsmarkedet, hvor de kunne få renter på mere end fem procent. Det kan man ikke i dag.

Aktiemarkedet har i dag en gennemsnitlig P/E-værdi på knap 20, og så længe renteniveauet bliver nede omkring to til tre procent, er aktier en attraktiv investering sammenlignet med obligatio­ner. De store, globale aktier er ikke for dyre, og som langsigtet investor kan man have en pæn portion af dem i sin langsigtede portefølje.

Til gengæld bør man være opmærksom på den stigende politiske og finan- sielle risiko, og det taler for, at man virkelig husker grundreglen i kapitalforvaltning, som hedder risikospredning. Statsobligationer fra lande med AAA-rating kan sammen med »kontra-investeringer« sikre risiko­spredning og dermed mere kurs­stabilitet i en portefølje.

Cand.polit. Jeppe Christiansen er administrerende direktør i Maj Invest.

Han har tidligere været direktør i LD og før det direktør i Danske Bank med ansvar for blandt andet aktieområdet.

USA-TRUMP/

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen