Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Den globale økonomi viser hårdnakket vækst

billede
Ronald Reagans ekspansive finanspolitik ventes tilbage. Foto: AP

Efter investorerne fik sundet sig oven på Brexit og den amerikanske valgkamp, har markedet de seneste fem uger været i klar fremgang. Tilsyneladende fordi Trump vandt det amerikanske præsidentvalg, og senest fordi den italienske regering tabte en afgørende forfatningsafstemning og gik af.

Ingen såkaldt dårlige nyheder kan slå aktiemarkedet ud af kurs. Lige siden januar har markedet forventet recession, gældsproblemer og krise. Vi har tre gange i træk fået dårlige politiske nyheder, som gik imod forventningerne, og hver gang er aktiemarkedet steget. Den globale vækst og konjunktur har det langt bedre, end de fleste var klar over. Samtidig har de tre regeringsskift i Storbritannien, USA og Italien måske ikke nær så stor betydning, som investorerne har tillagt dem.

http://www.b.dk/upload/webred/grafikker/2016/december/Jeppe-Christiansen_Det-lysner-for-global-%C3%B8konomi.png

Men lad os se lidt nærmere på udviklingen den seneste måned.

1. figur: For det første er den rentestigning, som alle bankøkonomer har ventet på i ti år, nu endelig på vej. I USA er den 10-årige statsrente på kort tid steget med 0,7 pct., mens den i Tyskland er steget med 0,3 pct. – se figur 1. Når Trump angiveligt sætter skattelettelser og infrastrukturinvesteringer på dagsordenen, så vil det skabe vækst og beskæftigelse. Det vil presse arbejdsmarkedet, trække løn og inflation op og derved også presse Fed til at stramme pengepolitikken. Kapitalmarkedet i USA er det største i verden, og derfor vil det brede sig til resten af verden. Netop derfor oplever vi i Europa og Japan også en mindre stigning i renten.

2. figur: Her er illustreret, hvor stor en BNP-effekt, det vil få, hvis Trump får held med at gennemføre sine skattelettelser. Det bliver markant de næste to år, og det kan skabe en helt ny situation med lønstigninger, inflation og rentestigninger. Den økonomiske politik, man nu forestiller sig, ligner den, som Ronald Reagan gennemførte i begyndelsen af 1980erne – dengang med det resultat, at USA fik en stærk konjunkturudvikling med stigende dollar og stigende aktiemarkeder. Økonomer i OECD har regnet på effekterne af den økonomiske politik, som man forestiller sig, at Trump vil gennemføre. OECD når frem til, at global vækst de næste to år vil stige med 0,3 pct. årligt, også selv om rentestigningerne vil tage toppen af udviklingen.

Billede

Hertil kommer, at eurolandene og Japan tilsyneladende ikke strammer pengepolitikken, men derimod fortsætter med at pumpe likviditet ud og holde styringsrenterne tæt på nul pct.

Det vil sige, at vi set med investorøjne kan få den bedste af alle verdener med ekspansiv finanspolitik i USA og Kina kombineret med ekspansiv pengepolitik i Europa og Japan. Det er præcis dette, som trækker de globale aktier op på trods af den stigende risiko for handelskrig, som jo også følger med valget af Trump.

3. figur: Her er vist summen af alle de store QE-programmer, som gennemføres af de store centralbanker. Centralbankerne i EU og Japan køber nu så mange obligationer, at det faktisk overstiger det niveau, vi havde for tre år siden, da den amerikanske centralbank Fed førte an og gennemførte de største QE-opkøb.

Så derfor er situationen, at ECB og Bank of Japan holder den globale rente nede, mens USA og Kina samtidig snart ekspanderer alt det, de kan, ved brug af finanspolitik i form af skattelettelser og infrastrukturinvesteringer.

Theresa May

Men det er ikke uden omkostninger. Den globale gældsætning – som ellers var bremset op efter finanskrisen – er igen i høj vækst. I USA vil statens gæld snart nå 100 pct. af BNP og dermed nærme sig det niveau, som man i Italien kæmper med. I Japan fortsætter statens nettogæld op mod det rekordniveau på 130 pct., som ellers kun Grækenland har ramt. I Europa fortsætter den skæve gældsudvikling, som sætter hele eurosamarbejdet under pres, mens man i Kina oplever en fortsat stigning i de statsejede virksomheders gæld. Gælden i de store kinesiske statsvirksomheder er i dag på niveau med det, som man normalt kun ser i kapitalfonde.

Man ser tydeligst presset fra den stigende gæld i Kina. Her fosser der omregnet til danske kroner 400 mia. ud af landet hver måned. Den kinesiske stat kontrollerer de store virksomheder og banker i Kina. Derfor bryder landet ikke sammen på trods af den store gæld og kapitalflugt. Den kinesiske valutareserve er faldet fra 4.000 mia. dollar til nu godt 3.000 mia. dollar, så der er stadigvæk en pæn reserve.

4. figur: Her er vist, hvordan dette også har ramt virksomhedernes direkte investeringer. Strømmene er vendt rundt. De europæiske og amerikanske virksomheder går uden om Kina, og de kinesiske virksomheder investerer uden for Kina. Årsagen til det er det stigende omkostningsniveau i Kina og den manglende tillid til, at Kina kan fastholde den høje vækst på seks pct. pr. år på længere sigt.

For den langsigtede investor er det fortsat attraktivt at investere i globale aktier, fordi den globale vækst jo stiger. Det er positivt og vil formentlig kunne holde i et, to eller tre år.

TOPSHOT-US-VOTE-REPUBLICANS-CONVENTION-politics-election

Men som man siger i finansverdenen: there is no free lunch. Husk, at den globale gæld, den finansielle risiko og den politiske risiko er stigende. Når konjunkturen vender (og ingen ved med sikkerhed præcis, hvornår det sker), vil den økonomiske nedtur blive barsk. Jo mere gæld, jo længere og dybere bliver den lavkonjunktur, som på et tidspunkt kommer. Derfor skal man altid huske grundreglen i kapitalforvaltning, som hedder risikospredning. Husk, at porteføljen også bør indeholde defensive, stabile investeringer.

Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det direktør i Danske Bank med ansvar for bl.a. aktieområdet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen