Berlingske Business

De amerikanske aktiemarkeder åbner i plus

Efter tre dage med fald vendte de amerikanske markeder rundt torsdag og startede helt som ventet og indikeret af aktiefutures højere ved åbningen.

Dow Jones Industrial Average stiger 0,3 pct. til 15.523 efter et kvarters handel, og stort set samme stigning tilfalder det bredere S&P 500-indeks, der ligger i 1697 og teknologiaktierne i Nasdaq-indekset, der stiger til indeks 3668.

Dagens enlige nøgletal endte som ventet og forudset af analytikerne.

Nytilmeldte ledige for ugen landede på 333.000 mod en forventning om 335.000 og 328.000 personer ugen før.

Regnskabssæsonen for de største amerikanske selskaber er slut, men der var regnskaber fra nogle mindre selskaber uden for S&P 500 og Dow Jones, blandt andet:

T-mobile US, der meldte om 1,1 mio. nye kunder i andet kvartal og blev belønnet med en stigning på mere end 6 pct. til 25,48 dollar ved åbningen.

El-sportvognsproducenten Tesla stiger 13,5 pct. til 152,31 dollar efter at have rapporteret et overraskende overskud i andet kvartal.

3D-printer-producenten Stratasys stiger 3,3 pct. til knap 89 dollar, efter at selskabet før åbningen har leveret et kvartalsregnskab som på omsætning og indtjening kom ind en lille smule over forventningerne. Selskabet venter at videreføre en organisk vækst på mellem 15-20 pct. i år. Senest har Stratasys overtaget konkurrenten MakerBot.

Trina Solar har opjusteret sine forventninger til salg af solmoduler fra 500-530 MW til 630-660 MW i andet kvartal. Bruttomarginalen for kvartalet ventes at nå mere end det dobbelte i forhold til tidligere - 11-12 pct. mod tidligere skøn på 5 pct. Aktien stiger mere end 11 pct. 7,36 dollar.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen