Berlingske Business

Danske kapitalfonde klar til at købe for 20 mia. kr.

Direktør Jannick Nytoft for DVCA. Danish Venture Capital and Private Equity Association.
Direktør Jannick Nytoft for DVCA. Danish Venture Capital and Private Equity Association. Foto:

Det bugner med penge i de danske kapitalfonde, der regner med at blive mere aktive i Danmark i 2016, viser ny undersøgelse.

Kapitalfondene kommer til at købe flittigt op af danske virksomheder det næste år.

En ny undersøgelse blandt danske fonde tegner et billede af, at 2016 bliver et aktivt år. Alene kapitalfondene herhjemme står klar med 20 mia. kr. at købe op for.

"Uanset hvilke parametre vi kigger på, om det er exits eller opkøb, er det et meget positivt billede, som tegner sig for næste år," siger Jannick Nytoft, adm. direktør for kapitalfondenes brancheforening DVCA, der står bag den nye undersøgelse.

Polaris

DVCA har spurgt 27 af deres medlemmer. Blandt dem regner 46 pct. pct. med, at antallet af opkøb vil stige. Kun 15 spår, at der vil komme færre opkøb. Også når der bliver spurt til frasalg er der tegn på øget aktivitet. Her vurderer 62 pct. af kapitalfondene, at der vil komme flere handler med en kapitalfond som sælger.

De mange handler som kapitalfonde forventer, vil komme på et tidspunkt, hvor fondene bugner af penge. DVCA anslår i den nye undersøgelse, at de danske fonde alene ligger inde med 8,5 mia. kr.

"De danske fonde har ca. 8,5 mia. kr. i ”løst krudt” til nye investeringer, og det vil sige, at fondene kan investere op til 20 mia. kr., når man medregner en lånefinansiering på godt 50 pct.," siger Jannick NJytoft.

Peter Suppli Benson.

Men dertil vil de udenlandske fond også købe flittigt op. Traditionelt har fonde uden for Danmark stået bag 60 pct. af den kapital, som er blevet brugt på opkøb.

"Hvis man tager udgangspunkt i hvad de danske fonde har, og lægge det udenlandske fonde til, så vil der være 40-50 mia. kr. at købe for," siger Jannick Nytoft.

tia

Kapitalfondene begyndte at vinde frem i Danmark for godt ti år siden. Siden er der kommet flere reguleringer, der blandt andet er rettet mod fondene. Men fondene tror i rundspørgen fortsat, at der kan kom flere regler, og 50 pct. af kapitalfondene forventer at reguleringen vil øges i 2016.

" Det er et godt eksempel, at på trods af den reguleringstsunami vi har set, så forventer fondene ikke, at der kommer mindre regulering. Man kan begynde at stille sig selv det spørgsmål om der ikke har været for meget regulering, og om det  ikke har taget overhånd nu," siger Jannick Nytoft.

Danske kapitalfondsejede virksomheder omsatte i fjor for 208 mia. kr. og opnåede en driftsindtjening på 10,8 mia. kr.

Friis

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen