Berlingske Business

Danske eliteaktier sætter ny kursrekord

borsrekord_Business
Større tro på fremtiden og gode regnskaber fra udlandet har været med til at trække de største danske aktier op i rekordniveau. Foto:

En foreløbig god udenlandsk regnskabssæson krydret med opløftende nøgletal fra eurozonen gav onsdag grobund for stigninger på de europæiske aktiebørser.

Herhjemme blev det sågar til en rekord for C20 Cap-indekset, der med en stigning på 1,0 pct. til 594,16 lukkede i det højeste niveau nogensinde.Intraday har indekset dog været oppe at runde 596,41 den 28. maj i år.

»Jeg har været positivt overrasket over regnskabssæsonen indtil videre. Virksomhederne gør det relativt godt, og prognoserne fra topcheferne ser ud til at vise, at de har tillid til deres planer fremadrettet. Jeg siger ikke, at jeg venter det næste boom i Europa, men der er tegn på, at økonomien ikke udvikler sig til det værre,« siger Michael Woischneck, som arbejder med kapitalforvaltning hos Lampe Asset Management, til Bloomberg News.

Markedet kunne i onsdagens handel gælde sig over bedre-end-ventede regnskaber fra selskaber som Apple, Ford, Eli Lilly og Boeing, og derudover viste nøgletal for erhvervstilliden i eurozonen en uventet stærk udvikling i en foreløbig opgørelse for juli.

Herhjemme åbnes der i næste uge for alvor op for regnskabsstrømmen herhjemme med regnskaber fra blandt andre Danske Bank og DSV. Onsdagen bød på et enkelt regnskab i form af halvårstal fra proteseselskabet Össur.

Det var dog Vestas, der onsdag løb med det meste af investorernes opmærksomhed, da et regnskab fra konkurrenten Gamesa viste lyspunkter - også set med Vestas-aktionærernes øjne.

»Gamesas regnskab viser, at den fremgang, vi har set i Vestas' ordreindgang, ikke bare er tilfældig. Kunderne har rent faktisk nu lettere ved at hente penge til de vindmølleparker, de gerne vil opføre. Det er ekstremt vigtigt,« konstaterer senioranalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen, over for Ritzau Finans.

Vestas-aktien steg 6,2 pct. til 109,2 og havde dermed fremgang for sjette børsdag på stribe. Den samlede aktiegevinst for Vestas-aktionærerne er på 243 pct. siden årsskiftet.

Össur oplevede omsætningsfremgang i andet kvartal, men fremgangen blev mere end opvejet af engangsudgifter i forbindelse med selskabets spareplan, så nettoresultatet viste en tilbagegang til 8,4 mio. dollar fra 10,0 mio. dollar. Selskabet fastholder dog forventningerne til hele året, og aktien lukkede 8,2 pct. højere i 6,54 kr.

Der var også opmærksomhed om Novo Nordisk som følge af, at konkurrenten Eli Lillys regnskab for andet kvartal viste positive tegn for den underliggende efterspørgsel efter insulin, trods en skuffende salgsudvikling på Humalog.

»Umiddelbart virker væksten for Humalog noget dæmpet. Men jeg hæfter mig ved fremgang i volumen, hvilket indikerer en god underliggende efterspørgsel efter insulin - hvilket bliver understøttet de seneste måneders receptudskrivninger for Novos insuliner,« siger aktieanalytiker Søren Løntoft fra Sydbank til Ritzau Finans.

Novo-aktien steg 1,1 pct. til 937 kr.

Nyt var der også fra Mærsk, hvis containerrederi Maersk Line over for sine kunder har varslet ratestigninger fra 1. september på ruter mellem Asien og USA. B-atien i A.P. Møller - Mærsk lukkede 1 pct. højere i 44.480.

Genmab oplyste onsdag, at det har modtaget 31 mio. kr. i royalties for Glaxosmithklines salg af Arzerra i andet kvartal. Det er mindre end i første kvartal, men samlet er Genmab godt på vej til at nå sine helårsforventninger til indtjeningen på midlet mod leukæmi.

I første kvartal fik Genmab 36 mio. kr. ind fra salget. Dermed har halvåret samlet indbragt selskabet 67 mio. kr., mens forventningen til hele året er en indtægt på 125 mio. kr. fra Arzerra. Genmab-aktien faldt 1,9 pct. til 173,8 kr.

Auriga faldt endvidere 0,9 pct. til 166,5 kr., efter at selskabets schweiziske konkurrent på sprøjtemiddelmarkedet, Syngenta, offentliggjorde et halvårsregnskab, der ikke levede op til investorernes forventninger.

Inden for sprøjtegift havde selskabet et stærkt første kvartal, mens omsætningen inden for selektive herbicider faldt en smule i andet kvartal på grund af »ufavorable vejrforhold« på den nordlige halvkugle.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen