Berlingske Business

Danske Bank sender Amagerbanken i vejret

Danske Bank sender Amagerbanken i vejret - 1
Amagerbankens aktier handles til knap en tredjedel af den indre værdi. Foto:

Amagerbanken-aktien er i dag steget med op til 13 pct. Det falder sammen med, at Danske Banks finansanalytikere hæver anbefalingen på Amagerbanken fra "reducer" til "hold".

Med en massiv eksponering mod det storkøbenhavnske ejendomsmarked har der længe været tvivl om, hvorvidt regionalbanken Amagerbanken vil klare skærene, eller gå ned som kollegerne hos Roskilde Bank og Fionia Bank.

Ifølge Danske Banks finansanalytikere er det afgørende, og endnu uafklarede, spørgsmål om Amagerbanken vil få en statslig kapitalindsprøjtning fra Bankpakke 2.

I forbindelse med regnskabet for første kvartal fortalte Amagerbanken 29. april dels, at man ville ansøge om 1,4 milliarder kr. i frisk kapital fra Bankpakke 2, og dels at man i løbet af anden halvdel af 2009 ville forsøge at få friske penge fra aktionærerne.

Kapitalindsprøjtning afgørende
Selv om Danske Banks analytikere understreger, at det endnu ikke er klart om Amagerbanken får del i milliarderne fra Bankpakke 2, har analytikerne alligevel valgt at opjustere Amagerbanken-aktien til den neutrale "hold" anbefaling, som betyder at nye investorer bør holde sig væk, mens eksisterende aktionærer bør beholde deres aktier.

”Siden vi satte Amagerbanken på ”Reducér” i maj er aktien faldet med 38 pct., og selv om vi mener at der stadig er risici forbundet med banken, så mener vi også at en kurs i forhold til den indre værdi på 0,3 reflekterer den usikkerhed, så derfor har vi besluttet at hæve vores anbefaling til ”hold” med et uændret kursmål på 60 kr.,” siger senioranalytiker Per Grønborg fra Danske Markets.

Mulighed for kurshop
Ifølge planen vil Amagerbanken præsentere sit halvårsregnskab den 12. august, og selv om der ikke er nogen formel udmelding, så ventes det af flere i finansmarkedet at banken går efter at kunne fortælle, om man har fået penge fra Bankpakke 2 i forbindelse med regnskabet.

Hvis det er tilfældet, så kan aktiekursen hurtigt hoppe i vejret.

”Vores vurdering er, at der er en væsentlig upside på aktiekursen fra det nuværende niveau hvis Amagerbanken får kapital fra Bankpakke 2, men omvendt vil Amagerbankens dage nok være talte, hvis de mod forventning ikke får statskapital fra Bankpakke 2,” siger Per Grønborg fra Danske Markets.

Finanstilsynet bestemmer
Der er to hovedkrav for at en bank kan få særlige evigtløbende risikovillige lån fra staten under Bankpakke 2. Den første betingelse er, at banken kan få en kernekapital, det vil sige egenkapital plus risikovillige lån på i alt 12 pct. af bankens aktiver, justeret for risiko.

Den betingelse er sådan set nem at opfylde, for det er netop det som politikerne har lavet Bankpakke 2 for at opfylde.

Det andet krav er lidt mere besværligt. Banken skal, når staten låner pengene ud, opfylde lovens solvenskrav. Minimumskravet er på 8 pct., men i praksis skal bankerne opfylde et - hidtil hemmeligholdt - "individuelt solvenskrav", og det kan godt være en del højere. Blandt andet er det individuelle solvenskrav for Danske Bank ca. 9,8 pct.

Ved udgangen af første kvartal havde Amagerbanken en samlet solvens på 10,9 pct., men hvis Finanstilsynet viser tænder, så kan de kræve et højere individuelt solvensniveau, og så opflyder Amagerbanken ikke kravene i Bankpakke 2.

Går formentlig igennem
Det var præcis hvad der fældede Fionia Bank, som i foråret måtte kaste håndklædet i ringen, da Finanstilsynet krævede et højere individuelt solvensniveau. På det tidspunkt var Fionias solvens dog omkring 8,2 pct., og altså væsentligt lavere end Amagerbankens.

Samtidig er der formentlig begrænset interesse fra både finanstilsynets og politisk side for at drive Amagerbanken i armene på det statlige selskab for kollapsede banker, Finansiel Stabilitet.

Ifølge Danske Markets' beregninger vil Amagerbanken ved udgangen af 2009 have en samlet solvens på 14,3 pct., under forudsætning af at banken får penge fra Bankpakke 2.

Danske Markets vurderer også, at Amagerbanken i år vil få nedskrivninger på udlån på godt 750 mio. kr. i år, mod knap 1,1 milliarder kr. sidste år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen