Berlingske Business

Danske Bank kæmper for sit gode navn

16BUSDanske-Bank-kommer-tor.jpg
Hvidvasksagerne hænger som mørke skyer over Danske Bank – men denne prøvelse må kunne klares, skriver Aktieinfo i en analyse af bankaktien. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

Sagerne om mulig hvidvask er både en speget affære og en tikkende bombe i Danske Bank. Den interne undersøgelse har tilsyneladende bremset tilsynsmyndighederne i at tage fat. Afklaring og begrænsning af skaden er på dagsordenen.

Fortidens synder ser ud til at indhente Danske Bank, just som virksomheden er kommet i god gænge. Rentabiliteten er atter fin med en forrentning af egenkapitalen på 13 procent, mens balladepunktet drejer sig om mulig hvidvask af penge udført via filialen i Estland.

Sporene trækker ifølge Berlingskes afsløringer angiveligt tråde ind i Ruslands øverste lag af oligarker ud over en række andre særegne kunder.

Forholdene undersøges internt, men det forekommer at være en langsom reaktion fra koncernledelsens side. Tilsynsmyndighederne ser ud til at forholde sig passivt – det er en varm kartoffel.

Bankens egne undersøgelser af årene 2007-2015 forventes afsluttet i efteråret, og omfanget er angiveligt stort.

Jim

Bestyrelsens formand, Ole Andersen, har set sig nødsaget til at udtale sig om sagen, og det er nok værd at bemærke et udsagn heri om karakteren: »Very large volumes of transaction data«. Er det kun toppen af et isbjerg, der foreløbig er blevet opdaget?

Affæren er yderligere prekær på grund af selveste USAs præsident, Donald Trump – og så kan det jo ikke blive meget større.

USA ville normalt kræve indgreb straks mod en sådan bank, og de danske myndigheder ville være nødt til handling.

10BUSPix-Bord1-124133-775.jpg

Det normale amerikanske modpartsforhold til Rusland og dette lands magtelite ser imidlertid ud til at være suspenderet under Trump-administrationen. Washington er tavs.

Til gengæld er der udsigt til en kovending i den officielle attitude, når Trump en dag stopper i Det Hvide Hus. Så vidt vi kan forstå dette spil, har kendte personers egne forhold forrang frem for den stat, som de formodes at repræsentere eller arbejder ud fra.

Der er både penge og personer på spil

Danske Bank befinder sig derfor i en klemt position, hvor man bare må håbe på det bedste. Bankens gode navn og renommé skal fastholdes. Det er en tabersag uden gevinstmulighed, som kan komme til at koste både penge og personer.

Aktiviteten er fortsat mat i Danmark og Finland, mens Norge og Sverige viser fremgang. Boligmarkedet i de to lande forekommer decideret overophedet, men banken ser alligevel ud til at ønske at deltage i dækningen af det voksende kreditbehov. Kundemæssigt oplever man også en positiv udvikling i erhvervslivet. De svage sektorer er landbrug og olie­service/offshore, men risikoeksponeringen er ikke alvorlig.

Det lave renteniveau hjælper kunderne, og tabene ligger nede på nulpunktet samlet set. Lav rente har været gældende i så lang tid, at folks opfattelse er ændret til »en ny normal«.

aaa

Den danske realkreditsektor har i stor enighed indført markant højere marginaler på lån med flex-rente og/eller afdragsfrihed, og det bidrager gevaldigt til indtjeningen.

Lånene indebærer højere risiko for tab, lyder argumentet, men det forøgede overskud hensættes ikke til særlige reserver. Banken tager altså en god del af gevinsten ved det lave renteniveau – og danskerne er frygtløse låntagere. Hos Realkredit Danmark har 64 procent af udlånet flex-vilkår, og andelen af lån uden afdrag ligger helt oppe på 46 procent.

Sløv efterspørgsel er blevet et grundvilkår for bankerne. Ud over realkredit, hvor den lave margin søges forhøjet, er lyspunktet aktier i form af stor aktivitet med handel.

Danske Bank

Forvaltning går mere roligt, og her udvider man balancen med 100 milliarder kroner, når overtagelsen af SEB Pension, Danmark, bliver godkendt.

Fjernbetjening og IT-udvikling

Man ejer allerede Danica, og denne aktivitet ændres i disse år til markedsrenteafkast, hvorved risikoen vil påhvile kunderne. Købet forekommer at være defensivt i sit formål – altså at undgå en ny konkurrent.

Stagnationen i aktiviteten og digitaliseringen fører til mere og mere selvbetjening fra kundernes side. Indsatsen i banken ændres derfor i retning af fjernbetjening, fejlhånd­tering og IT-udvikling.

God styring af kreditter er dog fortsat kerne­punktet, og her er profilen omkring erhvervskunder afgørende. For private drejer det sig om realkreditlån, og deres bankefterspørgsel er centreret om boliglån og pensionsopsparing.

Solvensdækningen med egenkapital ligger på 17,6 procent og inklusive supplerende kapital på 22,6 procent.

Hver enkelt bank har sit eget mindstekrav, og her er tallet 14,1 procent. Kravet beregnes ud fra risikomængden, og den faldt faktisk sidste år med otte procent.

Borgen

Derimod ligger Danske Bank lavt angående begrebet »leverage ratio« (egenkapital/forpligtelser), der angives til 4,4 procent.

Balancens størrelse er enorm og i topklasse ud fra en EU-sammenligning. En sådan mammut har karakter af et strukturproblem for den danske stat, men bortset fra »dig og mig« er »staten« jo et imaginært begreb.

Ingen bekymrer sig om den slags i gode tider, hvor man netop kunne gøre noget ved det. Rettidig omhu.

Aktien handles til P/E ti. Det direkte ud­bytte­afkast er højt (4,5 procent), og man vil udlodde 40-60 procent af overskuddet, så det kan fortsætte.

Der er dukket en mørk sky op på himlen, men Danske Bank må kunne klare denne prøvelse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen