Berlingske Business

Danske Bank dykker efter kritik

Efter tre børsdage med rekorder til danske aktier er udviklingen vendt, og det toneangivende C20 Cap-indeks har vendt næsen nedad. Der er dog tale om et meget begrænset fald, uden ægte salgspres.

Vestas er i bakgear efter stigninger fem børsdage på stribe og en samlet gevinst i år på stadig omkring 290 pct. Også her har investorerne dog kun lige taget toppen af stigningerne. Blandt formiddagens vindere er GN Store Nord, der stiger efter en købsanbefaling fra Swedbank.

C20 Cap-indekset falder 0,3 pct. til 608,21.

- Vi falder, men det er ikke voldsomt. Asien kørte lidt ned i nat, og vi har haft et Fed-medlem (Richard Fisher, chef for Federal Reserve i Dallas, red.) ude at sige, at tilbagetrækningen af obligationsopkøbene nærmer sig. Retorikken sendte markedet lidt tilbage, men ikke noget dramatisk, forklarer handler i Jyske Bank Martin Munk om udviklingen.

Vestas taber 1,8 pct. til 124 kr., hvilket gør vindmølleaktien til den næststørste taber i C20-regi. Værst går det en anden af de store vindere de seneste dage, Danske Bank, der falder 1,9 pct. til 112,2 kr.

Børsen skriver tirsdag, at finanshuset Berenberg ikke er lige så begejstret for Danske Banks halvårsregnskab, som aktiemarkedet generelt synes at have været. Berenberg er skuffet over Danske Banks strategiske visioner, samt at ledelsen allerede nu åbner døren på klem for at justere de blot ni måneder gamle finansielle mål for 2015. Det fremgår af en analyse dateret den 1. august.

Helt i toppen af C20 Cap-indekset har GN Store Nord sat kurs mod det højeste niveau siden 2001. Aktien stiger 1,9 pct. til 119,4 kr., efter at Swedbank har løftet anbefalingen til "køb" fra tidligere "neutral". Kursmålet for aktien er nu 125 kr. mod tidligere 100 kr. pr. aktie.

- Den positive justering af forventningerne, væksten i indtjeningen pr. aktie, den stigende egenkapitalforrentning, den kombinerede støtte fra Netcom og Resound og tiltag i low-end- og mid-range-markedet, lyder begrundelserne for Swedbanks nye positive syn på GN.

Der er tirsdag stille på regnskabsfronten, inden det onsdag går løs med tal fra Lundbeck, TDC og IC Companys. Torsdag gør Novo Nordisk status, og fredag er det Novozymes' tur.

- Der kan komme nogle udsving i de aktier op til regnskaberne, men det er moderat indtil videre, konstaterer Martin Munk fra Jyske Bank.

IC Companys noterer den største bevægelse og ligger 2,7 pct. højere i 151 kr. Herefter følger TDC 1,6 pct. lavere i 48,13 kr. Novo Nordisk ligger 0,5 pct. nede i 971 kr., mens Lundbeck stiger 0,2 pct. til 114,7 kr. Endelig stiger Novozymes 1,1 pct. til 204,10 kr.

Uden for C20 Cap ligger Alk-Abello uændret i 460 kr. Nordea har løftet sit kursmål til 480 kr. fra tidligere 425 kr.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen