Berlingske Business

Danske aktier starter i pænt plus efter Sorte Mandag

MALAYSIA-ECONOMY-STOCKS
Foto:

Efter "Sorte Mandag" er det danske aktiemarked tirsdag åbnet med et plus på cirka to pct. De engelske og svenske markeder er også oppe med små plusser.

Mandagens blodbad på det danske aktiemarked er tirsdag skiftet ud med en langt mere positiv handel, da de danske aktier lægger fra land i positivt terræn.


På den måde er tirsdagens indledende billede et helt andet end mandag, hvor bekymringer i forhold til den kinesiske vækst spredte sig som ringe i vandet og fik investorerne verden rundt til at holde salgsknappen nede.


- Mandag den 24. august 2015 bliver en dag til historiebøgerne, og det samme gælder de sidste par ugers meget stejle aktiekursfald, der bringer mindelser om 1987 og den store finanskrise i 2008/09, nævner chefstrateg Henrik Drusebjerg i en skriftlig kommentar.

Herhjemme har det ledende C20 Cap-indeks taget hul på tirsdagen ved at stige med omkring 2 pct. til 938,43, hvor alle 20 eliteselskaber efter 10 minutters handel ligger i plus.


Dermed distancerer eliteindekset sig for en stund fra den kedelige rekord, der blev sat mandag. Her faldt indekset 4,7 pct., hvilket var det største endagsfald, siden indekset så dagens lys for godt fire år siden.


Blandt selskaberne er der rigelig at tage fat på fra morgenstunden, idet der både er regnskaber og andet selskabsnyt. Et af de selskaber, der er i fokus, er Novo Nordisk, som stiger 1,9 pct. til 356,20 kr. Medicinalselskabet har besluttet at droppe at søge om en indikationsudvidelse for sin storsælgende diabetesmedicin, Victoza, til brug i type 1-diabetikere. Novo faldt mandag 5,2 pct.


Det er skuffende, men får næppe større kursmæssig betydning for Novo Nordisk, vurderer senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen over for Ritzau Finans.

- Jeg har ikke lagt så meget ind i mine modeller. Det drejer sig vel om nogle hundrede mio. kr. i topsalgspotentiale i forhold til den her indikationsudvidelse, og det hænger sammen med, at langt den overvejende del af diabetespopulationen er type


Ved middagstid kommer ingeniørkoncernen FLSmidth med regnskab for andet kvartal. Aktien stiger 2,5 pct. til 282,40 kr. efter et fald mandag på beskedne 0,4 pct. Ifølge et estimat udarbejdet af Ritzau Estimates venter analytikerne en omsætning for kvartalet på 5015 mio. kr. og et nettoresultat på 257 mio. kr. De fleste venter, at selskabet fastholder sine forventninger til hele året om en omsætning på 19-21 mia. kr. og en EBITA-margin på 9-10 pct.

Analytikerne hos investeringsbanken Goldman Sachs har haft fat i lommeregneren og løfter kursmålet på vindmølleproducenten Vestas med 20 kr. til 480 kr. Anbefalingen af Vestas-aktien, der stiger 3,7 pct. til 338,60 kr., er fortsat "køb". Vestas faldt mandag 3,8 pct.


Uden for eliteindekset er isoleringsselskabet Rockwool, der stiger 1,6 pct. til 881 kr., senere på tirsdagen regnskabsaktuel. Selskabet offentliggør dog forventeligt først sine tal efter dansk børslukketid. Forventningerne blandt analytikerne er her en omsætning på 572,1 mio. euro og et nettoresultat på 33,9 mio. euro.

Allerede før børsåbning er der til gengæld kommer regnskab for andet kvartal fra Bavarian Nordic, som stiger 4,2 pct. til 275 kr. Selskabet har i perioden fulgt de lagte planer med et trecifret millionoverskud på driften. Årsforventningerne er fortsat et nulresultat

Bavarian kom ud af andet kvartal med en omsætning på 389,1 mio. kr. mod 164,5 mio. kr. året før. Driftsresultatet vendte til et overskud på 125 mio. kr. fra et tab på 73,1 mio. kr. sidste år, og også på bundlinjen var der sorte tal og et overskud på 61,3 mio. kr. mod et tab på 54,9 mio. kr. i andet kvartal sidste år.


Også møbeltekstilvirksomheden Gabriel, som stiger 5,6 pct. til 206 kr., har været på banen med regnskab, dog for tredje kvartal.


I perioden havde virksomheden fremgang på omsætningen, og den foreløbige udvikling i år baner vejen for, at selskabet endnu en gang kan hæve sine forventninger til den organiske vækst. Samtidig præciseres forventningerne til driftsindtjeningen.


Gabriel Holding venter nu en organisk omsætningsvækst på 15-17 pct. svarende til en omsætning for året på 325-330 mio. kr. Tidligere estimerede Gabriel en organisk vækst på 10-15 pct.

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen