Berlingske Business

Danske aktier forsætter himmelflugten

Danske aktier forsætter himmelflugten - 1
Mærsk-aktien var en af dem, der trak det danske C20-indeks op. Foto:

Det danske børsmarked - personificeret ved C20-indekset - fortsatte mandag himmelflugten i det nye år.

Investorerne fortsatte mandag den gode start på 2009 og sendte C20-indekset op markant med 5,9 pct. til 275,38. Dermed udbyggede investorerne den stærke indledning på året efter fredagens kurshop på 5 pct.

De europæiske aktieindeks haltede gevaldigt efter de danske aktier med blot marginale stigninger på 0,2-0,5 pct. Den positive stemning bundede i spekulationerne om, at de globale regeringstiltag vil mindske effekterne fra den globale recession, samt udmeldningerne om, at den kommende amerikanske præsident Barack Obama vil presse på med skattelettelser. Vestas og A.P. Møller Mærsk trak mest op i C20-indekset.

"Der var mandag tale om et sandt nytårsrally, hvor ny kapital skulle ud og placeres i markedet," sagde afdelingschef for skandinaviske aktier Ole Kjær Jensen i Sydbank til RB-Børsen. Den positive stemning var understøttet af forventningerne til den nye amerikanske administration. Det var kraftige stigninger i de store drenge som APM, Novo Nordisk og Vestas som trak indekset markant højere, hvor også omsætningen var ganske pæn, bemærkede chefrådgiveren.

Vestas lukkede 6,7 pct. højere i kurs 350 og udbyggede dermed fredagens solide fremgang. Den danske vindmøllekoncern Vestas venter næsten en fordobling af antallet af medarbejdere i Kina i 2009. Tre spritnye fabrikker vil forøge medarbejderstyrken markant, udtalte topchefen i Vestas Ditlev Engel til Berlingske Business mandag.

Aktierne i A. P. Møller - Mærsk lukkede 8,5 pct. højere i kurs 31.900. Maersk Line konkurrenten Evergreen Marine fra Taiwan, venter nu ellers et fald i salget i år, idet den globale recession smitter af på fragtraterne. Det skrev nyhedsportalen Gulf News.

Aktierne i Genmab mistede pusten i mandagens sene handel, efter at have ligget helt i toppen af mandagens stigninger tidligere på dagen, og lukkede 2,1 pct. højere i kurs 230,8. Det amerikanske finanshus Goldman Sachs er fortsat meget optimistisk omkring aktien, hvor kursen spås mere end en fordobling de kommende måneder. Købsanbefalingen blev fastholdt, mens kursmålet blev hævet fra 558 til 578 kr. pr. aktie.

D/S Norden lukkede 1,5 pct. højere i kurs 199,5 og fulgte dermed de amerikanske konkurrenters solide stigninger i fredagens handel. D/S Norden venter et meget udfordrende år 2009 og frygter, at mange i branchen vil bukke under. Det skrev Børsen.

Uden for C20 var der fokus på GN Store Nord, idet høreapparatdivisionen GN Resound vil strømline organisationen for derigennem at genskabe en konkurrencedygtig enhed. 200 personer bliver fyret på globalt plan, hvilket allerede i år vil have en positiv effekt på driften. Aktien lukkede 9,2 pct. højere i kurs 11,9.

Det danske obligationsmarked lukkede mandag med små kursfald, idet en fortsat fremgang på de globale aktiemarkeder mindskede appetitten efter de fastforrentede papirer. Der er i øjeblikket fokus på de politiske stimuleringsplaner, hvor der var spekulationer om en stor amerikansk pakke fra den kommende præsident Barack Obama, som ventes at kunne give skattebesparelser på over 300 mia. dollar.

Den største fokus var på udviklingen på aktiemarkedet, idet kalenderen ikke bød på nogen makroøkonomiske offentliggørelser af betydning.

Den toneangivende ti-årige danske statsobligation, 4 pct. 2017, lukkede mandag 0,36 point lavere i kurs 105,16 med en effektiv rente på 3,32 pct. Blandt realkreditobligationerne lukkede 4-35'erne 0,05 point lavere i kurs 92,60 med en effektiv rente på 4,83 pct.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen