Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Dansk aktieprofessor er blandt verdens bedste

04BUSAktieforsker.jpg
26. februar blev der uddelt eliteforskerpriser på Glyptoteket i København. F.v. kronprinsesse Mary, uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R), økonom Lasse Heje Pedersen og en af de andre prismodtagere, arkæologen Rubina Raja. ?Foto: Niels Ahlmann Olesen

42-årige Lasse Heje Pedersen har netop vundet en prestigefyldt pris som eliteforsker. Den har han modtaget for et epokegørende om, hvad der bestemmer kursen på aktier. Læs nogle af hans tip og betragtninger om de finansielle markeder her.

Hvorfor er den amerikanske aktieguru Warren Buffett blevet stenrig? Er det bedst at købe aktier, obligationer, valutaer eller andet, som er faldet flere år i træk? Eller giver det større afkast at købe det, som er steget i pris over en længere periode? Kan man tjene store summer på at låne penge i lande, hvor renten er lav og investere dem andre steder, hvor renten er høj?

Spørgsmål som disse har en dansk professor forsøgt at finde nye og interessante svar på. Hans arbejde har vakt stor international opsigt, og derfor har han netop modtaget den særlige eliteforskerpris på 1,2 millioner kroner fra Undervisnings- og Forskningsministeriet, som uddeles én gang om året til danske forskere, der lyser særlig kraftigt op inden for deres faglige område.

Det er 42-årige Lasse Heje Pedersen fra Copenhagen Business School (CBS), der nu kan kalde sig for eliteforsker, og som i øvrigt også for få år siden blev kåret til at være den bedste og mest lovende europæiske økonom under 40 år. Samtidig har hans forskning flere gange været nævnt i forbindelse med motiveringen af Nobelprisen.

Internationalt topniveau

Lasse Heje Pedersen har skrevet en ph.d.-afhandling på Stanford University i USA og derefter arbejdet ti år ved New York University, men er i dag professor ved CBS, hvor han er med til at udklække både nye kandidater og forskere, som typisk begynder som ph.d.-studerende.

Forskerprisen skal da også bruges til at bringe flere danske ph.d.-studerende op på et internationalt topniveau inden for så interessante områder som aktier, obligationer og andre mulige investeringer.

Buffetts hemmlighed afsløret

Den prisbelønnede dansk forsker har blandt andet undersøgt, hvad der har gjort amerikanske Warren Buffett til af en verdens rigeste personer. Han er især kendt for at købe billige såkaldte value-aktier, der har en lav kurs indre værdi eller en lav P/E-værdi, der viser, hvor meget der skal betales for en krones overskud i et selskab.

»Men det kan ikke forklare hele hans afkast,« fortæller Lasse Heje Pedersen, som har forsket i årsagerne til Warren Buffetts store succes på de finansielle markeder.

For rent faktisk har Warren Buffett købt aktier, der både var billige, og som havde en høj kvalitet med stor indtjening. Men som samtidig også havde en lav såkaldt beta-værdi, så aktien svinger mindre end markedet generelt.

»Det har været en god strategi at købe mere defensive eller forsigtige aktier med lav beta-værdi. De har gjort det godt set i forhold til deres lave risiko. Risiko og afkast går nemlig ikke altid hånd i hånd. Forsigtige aktier giver godt nok et lidt lavere afkast, men hvis disse aktier belånes og geares, så har de givet et højere afkast end mere risikable aktier.«

Hvad er bedst?

Lasse Heje Pedersen har også undersøgt, om aktier, valutaer, råvarer og andet, som er faldet i værdi i mere end fem år, og som derfor ser billige ud, er en god investering. Eller om de bare forsætter med at falde endnu mere. Men det har faktisk vist sig at være et godt gemmested for penge.

»Undersøgelserne er dog baseret på historiske data, og man kan aldrig vide, om det forsætter på samme måde i fremtiden. Men når man har en afprøvet teori, der ser fornuftig ud på historiske data, så er det trods alt mere sandsynligt, at den også virker fremover, end det modsatte,« siger Lasse Heje Pedersen, hvis metoder anvendes i praksis. Det sker bl.a. af det globale investeringsfirma AQR, som Lasse Heje Pedersen er knyttet til.

Typiske fejl

Hvilke aktier, som private med fordel kan sætte penge i lige nu, vil den prisbelønnede forsker ikke sige. Men han fortæller gerne, at den typiske fejl hos private småsparere er at hjemtage gevinster for hurtigt, mens tab ofte får lov at vokse sig alt for store.

»Private skal blive bedre til at kigge mere fremad og hele tiden vurdere, om en aktie er god eller dårlig. Det burde således ikke være et godt argument at eje en aktie, at den er købt til en højere pris, end den kan sælges til lige nu.«

En anden af de strategier, som forskeren har undersøgt, kaldes for momentum. Den handler om, hvorvidt aktier eller andre aktiver fortsætter op, hvis de er steget over en længere periode. De fleste har en tendens til at tro, at de så vil falde.

»Men her viser det sig, at aktier eller andet, som er steget over det seneste år, typisk forsætter op mindst én måned mere. Det sker oftere end det modsatte. Det kan skyldes, at markedet underreagerer på positive nyheder, netop fordi mange sælger lige så snart, de kan få selv en mindre gevinst. Private er meget glade for at realisere gevinster, men ikke tab. Derfor sælger de for tidligt og holder fast i tabere. Det medfører, at salgspresset holder kursen nede, når der kommer positive nyheder, mens aktierne slet ikke falder nok, når der kommer dårlige nyheder, fordi mange ikke vil realisere tab. Det kan også skyldes, at nogle investorer begynder at springe med på vognen, når en aktie er steget i kurs gennem længere tid, hvilken kan skabe en forsinket overreaktion,« siger Lasse Heje Pedersen.

Mangle på fonde med små afkast

Også den såkaldte »carry-strategi«, hvor penge lånes de steder, hvor renten er lav, og placeres andre steder, hvor den er høj, har historisk givet store afkast, viser undersøgelserne.

Hvis de finansielle markeder var helt effektive, som mange mener, så er det rent held om man rammer gode eller dårlige aktier eftersom alle informationer er indbygget i de aktuelle kurser. Men sådan er det ikke helt, forklarer forskeren.

»De finansielle markeder er tæt på, men ikke fuldstændigt effektive. Men det er sværere at slå markedet og få et bedre afkast, end mange tror,« siger Lasse Heje Pedersen.

Af samme grund efterlyser han også flere billige indeksfonde herhjemme, som følger et marked med lave omkostninger. Dem er der langt flere af i eksempelvis USA, og her er omkostningerne helt nede på under 0,1 procent på nogle af de billigste, som ofte er bedre valg end selektive investeringer i enkelte aktier, som kræver stor viden og indsigt at finde, hvis de skal give et bedre afkast.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen