Berlingske Business

Dagens aktietip - tirsdag

Stor sårbarhed hos Harboes Bryggerier.

Harboes årsregnskab for det forskudte regnskabsår 2008/09 melder om en stigning i omsætningen på 12,7 procent og en fremgang i årets resultat på 27,4 procent. Dermed markerer 2008/09 et brud på den årelange række af faldende overskud. Forventningerne til 2009/10 lægger da også op til yderligere fremgang og et resultat før skat i intervallet 55-65 millioner kroner.

Det oplyses, at Harboe gennem de seneste fem år har investeret for 662 millioner kroner i en løbende styrkelse af bryggerivirksomhedens produktionsapparat, og det ser umiddelbart ud til, at Harboe har satset rigtigt med de store investeringer, som efter regnskabsårets afslutning er fortsat med overtagelsen af Gourmetbryggeriet i Roskilde.

Når vi alligevel ikke er trygge ved Harboe som investeringsmulighed skyldes det to ting. Dels at ordene »intensiv konkurrence« dukker op så mange steder, at det næsten bliver en rød tråd i regnskabet. Og dels at forventningerne indeholder en væsentlig usikkerhed.

Eksempelvis oplyses det om råvarepriserne, at »det er Harboes forhåbning, at priserne vil stabilisere sig på et mere normaliseret niveau i det kommende regnskabsår«. Og man forventer, at valutakursudviklingen i det kommende år vil være mere stabil.

Det er bekymrende, når Harboes kerneprodukter primært henvender sig til private label-segmentet, hvor produkterne markedsføres til discountpriser og med intensiv konkurrence på samtlige markeder. På grund af den økonomiske recession forventes et fortsat pres på udsalgspriserne, og man vil derfor ikke umiddelbart kunne overføre en stigning i produktionsomkostninger til salgspriserne. Dermed åbnes for en kommende nedjustering, hvis ikke Harboes forhåbninger om en stabilisering af råvarepriser, valutakurser m.v. bliver virkelighed.

Man kan frygte, at Harboe kæmper en kamp, som på grund af selskabets begrænsede størrelse på længere sigt er tabt. Den usikkerhed bør lægge en betydelig rabat på aktiekursen.

Aktieugebrevet

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen