Berlingske Business

Dagens aktietip -mandag

Bang & Olufsens overlevelse er i fare.

Med aflæggelse af regnskabet for 2. kvartal blev det for alvor klart, hvilken kritisk situation Bang & Olufsen står i. Salget falder markant mere end hos de nære konkurrenter, og det understreger, at B&O’s nedtur langtfra alene er konjunkturbestemt.

I forhold til salget 2. kvartal sidste år er omsætningen styrtdykket, og krisen er fortsat kun i sin vorden med en indtil videre begrænset stigning i arbejdsløsheden. Med andre ord står vi endnu foran det værste m.h.t. salgsnedgang.

Samtidig ser vi med bekymring på stigende hensættelser på debitorer, altså fra forretninger, som ikke kan betale deres udestående til Bang & Olufsen. Vi forventer, at der kan komme en bølge af butikslukninger, fordi butiksindehaverne ikke kan få det til at løbe rundt.

Grundlæggende er problemet fortsat, at B&O både når det gælder produkter/design og priser slet ikke er på omgangshøjde med markedets ønsker og behov. Mens priserne på traditionelle fladskærms-tv det seneste år er styrtdykket, har B&O’s fladskærme holdt prisen. Skal selskabet have den mindste chance for at komme hurtigt tilbage på banen, er det nødvendigt med store prisnedsættelser. Og det vil lægge et stort pres på bruttoavancen, som allerede i seneste kvartal er styrtdykket.

En anden mulighed for koncernen for hurtigt at komme tilbage på banen og få gavn af det største skift af TV-teknologi i forbrugernes hjem i 40 år, er hurtige lanceringer af nye TV-produkter, som bedre rammer forbrugernes smag og priskrav. Da selskabet på den korte bane er tvunget til at skære i de faste omkostninger, går det også ud over den vitale forsknings- og udviklingsfunktion. Dermed kan et hurtigt comeback blive meget vanskeligt.

Ledelsen har ved regnskabsaflæggelsen udmeldt omkostningsbesparelser på 250 mio. kr., hvilket vil indebære fyring af 220 medarbejdere. På trods heraf anser vi ledelsens forventning om et nulresultat i næste regnskabsår for urealistisk.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen