Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Dagens aktier: Vestas kunne ikke holde C20 i plus

Vestas
Foto:

De danske aktier kunne lige netop ikke gå weekend med et plus, efter at kurven pludselig vendte ud på eftermiddagen og trak C20 Cap-indekset i minus.

Fra en klart positiv start blev eliteindekset sendt helt ned omkring udgangspunktet igen, for derefter at svinge lidt op og ned, inden pessimismen til sidst fik overtaget og sendte C20 Cap 0,2 pct. lavere i 1051,79.

Dagen igennem blæste der ellers milde vinde omkring Vestas, der fik rosende ord fra den britiske storbank Barclays. I den anden ende trak særligt FLSmidth ned på en dag, der endnu engang var præget af nogenlunde lav aktivitet og få selskabsspecifikke nyheder omkring det danske marked.

AMAZON

Faldende råvarepriser og usikkerhed omkring Kina - efter nye skuffende nøgletal fredag morgen - påvirker fortsat markederne tungt, og det ramte også Danmark sidst på fredagen.

- Råvareprisernes fald og Kina fylder meget. Amerikanerne tog det lidt mere negativt op, end vi ellers gjorde i Europa, da markederne åbnede derovre, og det endte også med at smitte af her, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver hos Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Barclays valgte fredag at vende rundt i forhold til Vestas og løfte sin anbefaling til "overvægt" fra tidligere "ligevægt", mens kursmålet blev løftet til 500 kr. fra 310 kr.

Vendingen hænger sammen med, at det amerikanske senats finansudvalg tirsdag stemte for at forlænge den energirelaterede skatteordning PTC (Production Tax Credit) med yderligere to år.

Det kan muligvis - hvis aftalen bliver endeligt gennemført - bane vejen for en stribe nye projekter på det amerikanske marked, der kan kaste mølleordrer til Vestas af sig. Og det er en god mulighed for den danske vindmølleproducent, lyder meldingen fra Barclays.

- I stedet for den evige potentielle klippeafsats for efterspørgslen (i USA, red.) er vi nu trygge ved at spå volumenvækst i USA frem til 2018, skriver Barclays i en analyse fredag.

Den varme anbefaling blev taget til efterretning af investorerne, der fredag sendte Vestas-aktien op med 1,5 pct. til 392 kr.

I den helt modsatte grøft var der fortsat grus i maskineriet hos ingeniørkoncernen FLSmidth, der faldt med 3,3 pct. til 315,50 kr.

Torsdag blev aktien pludseligt sendt i modvind, da den finske rival Metso, som også leverer udstyr til mineindustrien, afleverede et sløjt regnskab for andet kvartal og nedjusterede forventningerne til både toplinjen og driftsmarginen.

Samtidig fortsatte råvarepriserne sit nærmest frie fald, og Handelsbanken vendte rundt i forhold til aktien og sænkede sin anbefaling til "reducer" fra "akkumuler".

- Der er ikke de helt store nyheder i dag, men der er fortsat fokus på blandt andet de faldende råvarer. Det er et tema, der fylder, og det kan man også se på blandt andre FLSmidth, siger Martin Munk.

Chr. Hansen kunne det meste af dagen sole sig i et regnskab fra storkunden Danone, der klarede sig en smule bedre end ventet i første halvår. Det franske selskab, som blandt andet aftager kulturer til yoghurt fra Chr. Hansen, leverede en organisk vækst på 4,6 pct. i perioden mod analytikernes forventninger om en vækst på 4,3 pct. ifølge estimater fra Bloomberg News.

Den tyske storbank Berenberg løftede desuden sit kursmål for Chr. Hansen til 380 kr. fra 290 kr., mens anbefalingen "hold" blev fastholdt. Aktien steg med 0,1 pct. til 373 kr.

Blandt sidepapirerne var der positiv opmærksomhed til Bavarian Nordic, der fredag morgen kunne fortælle, at der indledes et fase 2-forsøg med prostatakræftmidlet Prostvac. Planen er, at studiet skal involvere i første omgang 90 patienter med mulighed for udvidelse til 150. Aktien steg med 0,7 pct. til 340,50 kr.

Der var også rampelys til entreprenørkoncernen MT Højgaards ejere, Højgaard Holding (54 pct.) og Monberg & Thorsen (46 pct.)

MT Højgaard bekræftede forlydender i offentligheden om, at US Air Force har tilkendegivet ønsker om at forlænge kontrakten med Greenland Contractors, der ejes af MT Højgaard (67 pct.) og det grønlandske selvstyre (33 pct.), omkring drift og vedligeholdelse af Thule-basen.

Dermed er der mulighed for at genvinde den lukrative kontrakt, som ellers i første omgang så ud til at være tabt. Intet - inklusive vilkårene for en eventuel forlængelse - synes dog at være skåret i sten, så champagnen kan endnu ikke flyde frit hos de to ejere.

Monberg & Thorsen steg dog med 3,8 pct. til 414 kr., og Højgaard Holding steg med 0,9 pct. til 340 kr.

Den islandske proteseproducent Össur afleverede sent torsdag sit regnskab for andet kvartal. Den periode var ramt af, at den amerikanske dollar har vundet yderligere styrke, hvilket svækker Össurs tal, fordi selskabet rapporterer i netop dollar.

Omsætningen endte i andet kvartal på 127 mio. dollar mod 133 mio. dollar i samme kvartal året før. I regnskabet vurderede

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen