Berlingske Business

Computere køber aktier for næsen af dig

dealereNordea_JNoergaardL_artikel_3.jpg
Med flash trading har private investorer ikke en chance for at købe til den skarpeste pris. Foto:

Blink én gang. Så har et stort mæglerfirma købt den aktie, du var ved at købe. Og solgt den til dig for en lidt højere pris.

Det kaldes »flash trading«, og kan meget vel være på vej til Danmark, skriver Børsen.

Flash trading er muligt, fordi nogle børser sælger adgang til at se en ordre 30-50 milisekunder, inden den når ud til resten af markedet. Det er kort tid. Men det er også nok - for handlerne med de hurtigste computere. Flash trading afhænger af dette lille smugkig, som for tiden er meget omdiskuteret i USA og England.

Herhjemme er flash trading endnu ikke muligt, men Bjørn Sibbern, administrerende direktør for Nasdaq OMX København vil ikke afvise, at det kan være på vej.

»Det vil vi vurdere. Inden da vil vi selvfølgelig tage en tæt dialog med vores kunder for at fastslå, om der er et behov for det. Og så sætter lovgivningen selvfølgelig grænserne for, hvilke ordretyper der er tilladt,« siger han.

»Mange af tendenserne som vi ser i Europa, er jo ofte noget som kommer fra USA. Så diskussionen kommer sikkert også til Danmark,« siger Bjørn Sibbern fra Nasdaq OMX København.

I USA er flash trading dog hurtigt blevet kontroversielt. Efter at de store amerikanske Nasdaq og BATS børser åbnede op for flash trading for godt en måned siden, har kritikken haglet ned over det, som mange kalder en »uretfærdig fordel«.

Den indflydelsesrige og mikrofon-glade demokratiske senator Charles »Chuck« Shumer har kastet sin vægt bag et forbud og har pudset det amerikanske finanstilsyn SEC på børserne.

Nasdaq i USA har allerede annonceret, at man vil holde op med sælge adgang til flash fra 1. september.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen