Berlingske Business

Comeback sikrer femte uge med stigninger på USA-børser

NYSE260713_Business
Ja tja, bum-bum... Skal vi længere op fra rekordniveauerne, eller vil Federal Reserve i næste uge tage luften ud af markederne? Aktiehandlerne var fredag i tvivl. Foto:

En byge af overvejende positive regnskaber fra amerikanske selskaber skulle fordøjes. Usikkerhed om næste uge fik investorerne til at tvivle.

De gode nyheder lå fortrinsvis i begyndelsen og midt i ugen, mens torsdag og fredag bød på et par skuffelser. Desuden begyndte aktionærerne at se frem mod en spændingsmættet uge, og derfor blev fredag en dag i rutsjebanen på børserne i New York. Et lille comeback sidst på dagen sikrede dog en marginal fremgang.

Dow Jones lukkede tre point højere end torsdag, mens det brede S&P indeks lagde bare ét point til fredag. Dermed kunne investorerne notere fremgang for Dow Jones for femte uge i træk, skriver CNN Money.

Apple og Facebook leverede ugens gode nyheder, mens Amazon og Expedia skuffede. På den gode side var også Starbucks, Halliburton og Tesla Motors.

En trio af nyheder vil påvirke markederne i den kommende uge.

For det første vil investorerne lytte nærmest ængsteligt, når Federal Reserves formand Ben Bernanke skal forsøge at sætte nye ord på styrken i det økonomiske opsving og ikke mindst, om der er udsigt til en regulering af de enorme opkøb af obligationer, som den amerikanske centralbank gennem lang har anvendt til at pumpe milliarder af dollar ud i markederne. Uanset hvordan Bernanke formulerer sig, kan det udløse store reaktioner, og ingen ved jo på forhånd i hvilken retning.

»Federal Reserve kan let enten skræmme investorerne eller indgyde dem nyt mod uden overhovedet at sige ret meget. Fed har det med at få investorernes knæ til at ryste,« siger Bryant Evans, porteføljechef hos Cozad Asset Management i Illinois, til Reuters.

Dernæst vil blikket være rettet mod ledighedstallene. Det ventes, at arbejdsløsheden i USA vil falde fra 7,6 til 7,5 procent. Federal Reserves Ben Bernanke har tidligere udtalt, at ledigheden skal ned omkring 6,5 procent, før han betragter opsvinget som fuldstændigt selvbærende.

Endelig kommer der endnu en stor bunke regnskaber fra selskaber som Time Warner og Chevron. Ind til videre har over halvdelen af foreløbigt 259 regnskaber fra selskaberne i S&P 500 indekset været bedre end forventet, skriver Reuters.

Feriestemning og faresignaler på aktiemarkederne - 1

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen