Berlingske Business
11:09Tyske investorers tillid skuffer i oktober

Centralbankerne er ved at afgive kontrollen over aktiemarkederne

US-FEDERAL-RESERVE-BOARD-CHAIRWOMAN-JANET-YELLEN-GIVES-SEMIANNUA
Centralbankerne er nu for alvor ved at udspille deres rolle. Foto:

Læs Morten W. Langers skarpe aktietips til den kommende uge.

Vi tror, at der nu er ved at blive sat en ny scene på aktiemarkederne. Først og fremmest tyder meget på, at centralbankerne nu for alvor er ved at udspille deres rolle. Altså hvor markedet ved enhver svaghed i aktierne har sat deres lid til nye planøkonomiske stimulanser.

For den europæiske centralbanks vedkommende skuffede ECB chef Draghi for nylig ved ikke at love flere stimulanser. Begrundelsen synes oplagt: Mere QE virker hverken positivt på den økonomiske vækst eller på inflationen. For den amerikanske centralbank er spørgsmålet nu, om der kommer en renteforhøjelse måske allerede på denne uges rentemøde.

Vi forventer, at en enkelt renteforhøjelse i sig selv ikke vil vælte markedet. Men meget vigtig bliver eventuelle meldinger om, at der er flere rentestigninger på vej senere. Med de seneste svage nøgletal for USA’s økonomi forventer vi højst én renteforhøjelse. Men altså ikke flere QE stimulanser lige med det første. Noget tyder derfor på, at markedet har forstået budskab fra centralbankerne: Forvent ikke flere pengepolitiske stimulanser.

Men hvilke nye drivkræfter kommer så i spil? Den mest oplagte afløser for centralbankerne ville være, hvis de fundamentale forhold igen tager over som den centrale styremekanisme på aktiemarkederne. Ifølge lærebøgerne vil udviklingen i virksomhedernes overskud ofte have stor indflydelse på aktiekursernes udvikling: stigende overskud vil give højere aktiekurser. Men vi har allerede set 4-5 kvartaler i træk med faldende overskud i de store amerikanske og europæiske børsnoterede selskaber. Alligevel er aktierne steget. Men aktiemarkederne er altså kun steget på grund af billig likviditet fra centralbankerne, og det har kun kunnet lade sig gøre med stadig højere værdiansættelser, altså de såkaldte price/earning værdier. Nu kan vi stå overfor et situation, hvor selskabernes overskud begynder at dykke endnu hurtigere end tidligere. Og der er tilsyneladende også kræfter på spil nu, der presser de lange obligationsrenter op. Begge dele er gift for aktiemarkederne.

Men aktiemarkederne kommer da hele tiden tilbage efter større kursfald, ik? Jo, det har faktisk langt hen ad vejen været tilfældet med amerikanske og danske aktier de seneste år. Efter større generelle kursfald er aktierne de seneste år igen hurtigt steget, som en korkprop man forsøger at holde nede i en spand vand. Tilliden til centralbankernes usynlige hånd har altså været ukuelig. Også denne gang vil der være mange (private) investorer, der slår automatpiloten til – i troen på, at der endnu engang kommer et stærkt rebound på aktiemarkederne. Og alene denne markedspsykologi kan give et sidste rally opad. Men det vil sandsynligvis hurtigt blive afløst af nye, dramatiske kursfald på aktiemarkederne.

Hold øje med de vigtige pejlemærker

Vi holder øje med nogle vigtige pejlemærker på de finansielle markeder, for at tage en pejling af stemningen. For det styrende europæiske tyske DAX Index har vi haft 10.450 som et vigtigt pejlemærke. Det faldt i fredags. Overordnet er det dog de amerikanske aktier, der sætter stemningen. Og her er i første omgang den tidligere top for S&P Future i 2125 afgørende. Dette niveau holder lige netop stand, men efter flere udfordringer den seneste uge. Helt kortsigtet ser vi god mulighed for et nyt forsøg opad. Fredag faldt det såkaldte Black swan index (skew), og det indikerer mere ro på aktiemarkederne. Den stigende nervøsitet først på ugen blev skudt i gang af en overraskende stærk rentestigning, og en stor del af stigningen er blevet neutraliseret sidst på ugen. Bundlinjen er, at der meget vel kan være et sceneskifte i gang, som vi ikke ved, hvor fører os hen.

Ugens vindere igen defensive aktier, med Genmab i top

Ugens vindere i C20 indeks blev Genmab og Novo Nordisk. Begge aktier har vi i AktieUgebrevets Pensionsportefølje. Andre vindere med små plusser blev en stribe defensive aktier – igen. Eksempelvis William Demant, TDC, Lundbeck og Royal Unibrew. I bunden af tabellen ligger blandt andet de tre bankaktier, Danske Bank, Nordea og Sydbank. Vi indikerede allerede på denne plads for en uge siden, at festen for bankaktierne meget vel kunne være et overstået kapitel. Men også ny nervøsitet for den finansielle sundhedstilstand i Deutsche Bank har været med til at sætte de europæiske bankaktier ned.

Også de mere konjunkturfølsomme aktier, A.P. Møller-Mærsk og FLSmidth kom ud af ugen med røde afkasttal. Vi ser nu, at der i markedet er opbygget store forventninger til den kommende strategiplan fra A.P. Møller-Mærsk, og nu skal der leveres. Det kan godt være et godt tidspunkt at hjemtage noget af gevinsten på Mærsk-aktierne, da positive overraskelser med de aktuelle forventninger bliver op ad bakke. Skuffelser over APM planen vil blive straffet af markedet.

MODTAG 3 UDGIVELSER AF ØKONOMISK UGEBREV FORMUE GRATIS!

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen