Berlingske Business

Carlsberg dykker - C20 næsten uændret

De europæiske fondsbørser ligger torsdag morgen med mindre fald, og dette gør sig også gældende for den københavnske fondsbørs. C20-indekset falder 0,1 pct. til 252,04.

Carlsberg er ramt, efter at konkurrenten Sabmillers markedsopdatering viser voldsomme problemer med volumensalget i Rusland.

Carlsberg falder 4,4 pct. til kurs 175,5, efter dårligt nyt om udviklingen i Rusland. SabMiller skriver, at det russiske organiske volumensalg er faldet 22 pct. i kvartalet afsluttet den 31. december, hvilket er affødt af lagerreduktioner hos kunderne.

Trenden startede i september, lyder det fra bryggeriet. Netop det russiske salg bliver fulgt af Carlsberg-investorerne, da det er her, Carlsberg har sin styrke og er markedsleder. Carlsberg henter i omegnen af 60 pct. af indtjeningen i Rusland. Carlsberg bragte selv nyt med accelererende effektiviseringer i organisationen.

Bryggeriet annoncerer, at det vil nedlægge 150 stillinger i Danmark og fyre 124 ansatte i Baltikum. Topchef Jørgen Buhl Rasmussen udtaler i meddelelsen, at fyringerne er på linje med Carlsbergs strategiske mål om at forbedre effektiviteten. A.P. Møller - Mærsk stiger 2,2 pct. til kurs 28.200, efter at selskabets opkøb af det svenske produkttankrederi onsdag efter lukketid blev godkendt af EU-kommissionen. Maersk Tankers står således til at bliver verdens førende produkttankrederi.

Vestas falder 0,7 pct. til kurs 290,5, efter at vindmølleproducenten får hævet sit kursmål hos finanshuset ING. ING vurderer, at Vestas bliver en af de store vindere, når regeringer verden over vedtager stimulanspakker, og finanshuset fastholder sin købsanbefaling af Vestas-aktien.

Bang & Olufsen falder 0,8 pct. til kurs 65,5, inden selskabet torsdag over middag aflægger sit halvårsregnskab. Selskabet står over for at skulle fyre mellem 200 og 300 medarbejdere på grund af elendige regnskabstal, siger kilder til DR's P4 Midt & Vest.

Genmab får torsdag konkurrent-nyt fra det amerikanske biotekselskab Genentech, som udvikler produkter inden for blandt andet behandling af kræft og vil være den største konkurrent til danske Genmab, når og hvis Genmab får sit medikament på markedet. Genentech aflægger regnskab for fjerde kvartal. Genmab falder 0,3 pct. til kurs 233,3.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen