Berlingske Business

C20-aktierne igen i rekordhumør

Danske Bank Pressemøde
Eivind Kolding, Danske Bank fremlægger regnskabet. Foto:

Fredag åbner de danske aktier fortsat i rekordhumør, og det er Danske Bank og Vestas, der som torsdag fører an.

Det danske eliteindeks C20 Cap ligger efter godt et kvarters handel 0,8 pct. højere i rekordniveauet 610,22, efter at det torsdag strøg over 600-niveauet og lukkede i rekord med en stigning på 2,4 pct.

Om morgenens optimisme holder ved, når handlere og investorer går på weekend, kan blive afgjort kl. 14.30, når der offentliggøres arbejdsmarkedsrapport fra USA. Analytikere adspurgt af Bloomberg News venter, at antallet af nye job uden for landbruget - nonfarm payrolls - vil blive 185.000 mod 195.000 i juni. Estimaterne hos de 92 analytikere svinger dog mellem 23.000 og 225.000. Arbejdsløshedsprocenten ventes at falde til 7,5 pct. fra 7,6 pct.

Statistikken har særstatus på finansmarkederne som månedens absolut væsentligste nøgletal, da jobskabelsen har stor indflydelse på udsigterne for pengepolitikken i USA.

Danske Bank fortsætter torsdagens vilde kursridt og stiger 3,3 pct. til 116,60 kr. efter torsdag at have noteret den største en dages kursstigning siden 27. oktober 2011 i kølvandet på bankens kvartalsregnskab. Kursen ligger dermed i det højeste niveau siden maj 2011 - og dermed også på det højeste niveau, siden Eivind Kolding tiltrådte som topchef i februar 2012.

Analytikere roste ved regnskabsaflæggelsen Danske Bank for, at der er kommet markant bedre styr på nedskrivningerne, og fredag ventes så analytikerreaktioner i form af ændrede kursmål og anbefalinger. Fra morgenstunden har JPMorgan har løftet sit kursmål til 140 kr. fra 120 kr., Deutsche Bank har lagt 8 kr. til kursmålet, så det nu er 108 kr., Nordea til 130 fra 115 kr. og anbefalingen er nu "køb" hos kollegaen, Handelsbanken løfter kursmålet til 130 kr. fra 120 kr. Desuden er medierne fyldt med artikler om regnskabet og flere med ros til Eivind Kolding og banken for torsdagens overraskelse.

Tendensen med lavere nedskrivninger og bedret indtjening samt en generel bedre tro på økonomien her og nu løfter kollegaerne. Nordea stiger 0,5 pct. til 72,35 kr. og Jyske Bank stiger ligeledes 0,5 pct. til 253,20 kr.

Vestas fortsætter også i fokus. Fredag med en stigning på 2,3 pct. til 122,30 kr. Aktien kan få nyt fra regnskabet fra indiske Suzlon, der ventes fredag.

NKT har fået nyt fra italienske Prysmian, der ligesom NKT Cables producerer kabler. Aktien stiger 0,5 pct. til 233,4 kr. Prysmians omsætning faldt 7,5 pct. i første halvår, og driftsresultatet faldt 24,6 pct. til 134 mio. euro. Årsagen skal især findes i et svært marked i Europa samt usikkerhed om den politiske opbakning til bredbåndsudbredelsen i Nord- og Sydamerika, oplyste selskabet.

Rederiet Torm soler sig i en artikel i Berlingske Business, som skriver, at rederiets to bankaktionærer, Danske Bank og Nordea, har været i New York for at præsentere Torm for interesserede kapitalfonde. Torm steg 18 pct. torsdag og stiger 19 pct. fredag morgen til 1,90 kr.

I den mindre tunge vægtklasse kommer Bioporto med regnskab. Aktien stiger 4,5 pct. til 1,40 kr. Selskabet skiftede direktør i midten af juli og har varslet nyt om en aktieemission på godt 70 mio. kr. i midten af august. De seneste forventninger til 2013 lyder på et større underskud end i 2012, hvor det blev på 16 mio. kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen