Berlingske Business

Brøndby henter ny kapital fra stor investor

Brøndby_invest_Business
Investorer skød 108 millioner i Brøndby i foråret - nu er endnu flere penge på vej. Foto:

Dagen efter et meget kedeligt regnskab meddeler fodboldklubben Brøndby, at en stor investor sikrer minimum 65 millioner kroner ekstra i kassen. Andre inviteres til at være med.

Brøndby IF hentede i foråret 108 millioner kroner på børsen. Tirsdag viste et overraskende dårligt halvårsregnskab, at en stor del af pengene allerede har fået ben at gå på - og onsdag meddeler klubben så, at der snart kommer nye penge i kassen.

Det sker ved en aktieemission, hvor Jan Bech Andersen skyder 65 millioner kroner i nye Brøndby-aktier, og hvor andre investorer kan bidrage med op til 55 millioner kroner. Jan Bech Andersen havde allerede tilbage i juni måned 5.54 procent af aktierne i Brøndby og skyder nu yderligere penge i klubben. Bech Andersen har i følge Ekstra Bladet tjent sine penge på shipping og er bosat i London. 

»Ved den gennemførte kapitaludvidelse i foråret fik Brøndby IF en række nye aktionærer. En af disse er Jan Bech Andersen, som er blevet så begejstret for strategien og projektet om at genrejse Brøndby IF, at han har tilbudt kontant at nytegne aktier for et bruttoprovenu for selskabet på ca. 65 mio.kr. Brøndby IF accepterer dette flotte tilbud med glæde og stor ydmyghed. Det skal tilføjes, at Jan Bech Andersen har lagt vægt på at han ikke ønsker at overtage aktiemajoriteten i Brøndby IF,« skriver Brøndby i en meddelelse til fondsbørsen.

Derfor skal der sælges endnu flere aktier: Ud over 23,6 millioner aktier á nominelt 2,75 kroner til Jan Bech Andersen vil bestyrelsen foreslå, at de nuværende aktionærer får tilbudt at købe yderligere op til 20 mio. aktier, hvoraf der er sket forhåndstegning af ca. 8 mio. aktier.

»Vi er i Brøndby IF meget glade for den store opbakning, som giver en sådan økonomisk ro, at vi kan udvikle og professionalisere forretningen Brøndby IF med henblik på at få den plads i fodboldverdenen og den økonomi, som Brøndby IF tidligere har haft og fortjener,« udtaler bestyrelsesformanden i Brøndby IF, Aldo Petersen.

Brøndby IF indkalder til ekstraordinær generalforsamling om sagen tirsdag 17. september. Emissionen forventes udbudt i anden halvdel af oktober.

»Det har været magtpåliggende for os at oplyse om alle forhold, som os bekendt kunne have indflydelse på virksomheden i forbindelse med vores halvårsregnskab, hvilket også kan ses af rapporten. Vi har villet sikre, at tegningstilsagnet og kursfastsættelsen er blevet aftalt på et fuldstændigt frisk grundlag,« siger Aldo Petersen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen