Berlingske Business

Brexit lukker luften ud af Mærsk-aktien

SHIPPING-MAERSK/
Foto:

Briternes nej til EU skaber usikkerhed for verdensøkonomien, og olieprisen falder. Det trykker Mærsk-aktien i bund, så sidste uges gevinst efter skiftedagen i topledelsen nu er forduftet.

Sidste uges nyhed om Søren Skou som ny topchef for A. P. Møller-Mærsk udløste en mindre kursfest for Mærsk-aktien. Men den er allerede lukket og slukket.

Mandag er Mærsk-akiterne igen blevet ramt af kursfald. Denne gang på hele 8,5 pct. Og efter fredagens kursfald på tre pct. er B-aktien nu tilbage på kurs 8.100 - dvs. under kursen før torsdagens fyring af Nils Smedegaard Andersen.

Torsdag eftermiddag steg Mærsk-aktien med næsten 12 pct., efter at det blev annonceret, at koncernen skifter topchef.

Mærsk overvejer at stoppe gasproduktion i Nordsøen


»Det, som driver nedturen for aktien nu, er Brexit. Maersk har ikke ret meget direkte forretning i England. Men alt, hvad der peger mod en lavere vækst i verdensøkonomien og ikke mindst en lavere oliepris, rammer en aktie som Mærsk, fordi den er meget afhængig af konjunkturerne,« siger senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.

Han fremhæver, at aktien fremadrettet forsat vil være ramt af nervøsiteten omkring verdensøkonomien. Det, som kan trække i den anden retning for aktien, er nye, gode virksomhedsspecifikke nyheder.

27BUSNils-Smedegaard-141717.jpg

»Aktien steg på baggrund af nyheden om en CEO, men endnu mere fordi der kom en ny strategiplan. Den betyder, at A. P. Møller-koncernen måske bliver splittet op. Når det sker finder investorerne ud af, at der gemmer sig mere bag murene, end de havde regnet med,« siger Morten Imsgard.

»Det, som skal drive aktien op, er virksomhedsspecifikke begivenheder. Eksempelvis at Maersk vinder det store udbud omkring oliefeltet i Qatar. Hvis containerraterne stiger, vil det også kunne hjælpe kursudviklingen,« siger Morten Imsgard.

Mærsk overvejer at stoppe gasproduktion i Nordsøen

A.  P.  Møller Mærsk-aktien var en af de C20-aktier, som mandag faldt mest.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen