Berlingske Business

Brexit-knas og svækket erhvervstillid banker pundet længere ned

FILES-BRITAIN-EU-POLITICS-ECONOMY-FOREX-STOCKS
Foto:

Det britiske pund får endnu en gang en hård medfart på finansmarkedet mandag, hvor flere forskellige faktorer er med til at give valutaen et knæk i kursen.

Brexit er som altid et tema i det britiske, og i weekenden har EU's chefforhandler, Michel Barnier, udtalt sig kritisk om Theresa Mays regerings tilgang til forhandlingerne om en ny aftale mellem unionen og Storbritannien.

Samtidig kalder den nyligt afgåede udenrigsminister Boris Johnson premierministerens planer for katastrofale.

Oveni viste mandagens aflæsning af PMI-tillidsindsket for industrien i august et overraskende stort fald til 52,8 fra 54,0 i juli, hvor der ellers kun var ventet marginal tilbagegang blandt økonomerne ifølge Bloomberg News.

Det var samtidig den svageste aflæsning af indekset i 22 måneder, skriver Reuters.

Det svækkede pundet til en kurs på 1,2865 dollar og 0,9019 per euro, hvilket var dyk på omkring 0,6 pct. fra niveauet fredag aften.

Kort efter frokosttid lyder der til gengæld fra britiske regeringskilder, at centralbankchef Mark Carney fra Bank of England ventes at stoppe næste år, når hans embedsperiode udløber. Weekenden har ellers budt på spekulationer om, hvorvidt han kunne finde på at fortsætte på posten. Det løfter pundet en anelse til 1,2890 dollar og 0,9010 per euro.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen