Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

B&O-investorer tøver trods redningsplan

B&O-investorer tøver trods redningsplan - 1
B&Os produktportefølje har gennem længere tid været under kritik for at være mangelfuld, og administrerende direktør Kalle Nielsen havde i forbindelse med halvårsregnskabet travlt med at forsikre om, at der er flere nye produkter, der skal løfte salget, undervejs. Foto:

Trods nye planer om en kapitaludvidelse, der skal sikre Bang & Olufsen 400 millioner kroner, tøver investorerne. Kapitaludvidelsen alene kan ikke redde B&O, understreger analytiker.

Audio- og visuelkoncernen Bang & Olufsen offentliggjorde i sidste uge planer om en kapitaludvidelse, der skal sikre den kriseramte virksomhed en indsprøjtning på 400 millioner kroner. Men både investorer og analytikere er tilbageholdne trods kapitaludvidelsen, der skal i hus ved hjælp af en aktieemission.

Nyheden om den forestående emission, der desuden vil slå A- og B-aktierne sammen til en aktieklasse, fik aktien til at stige med godt 27 procent. Senere på dagen lagde begejstringen sig dog en anelse, og ved handlens lukning var aktien steget 14 procent. Siden har investorerne dog atter vendt ryggen til, og aktien ligger i hvad der ligner status quo, med et fald på en halv procent, siden nyheden kom ud.

Det er dog ganske forståeligt mener Lars Topholm, aktieanalytiker i Carnegie.

”Folk vil vente, indtil de ser et prospekt og får kendskab til hvilken tegningskurs, man operer med,” forklarer han med henvisning til, at kapitaludvidelsen først skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling.

Kapital ændrer ikke noget
Aktieanalytikeren mener dog ikke, at et grønt lys til en kapitaludvidelse vil ændre grundlæggende på den problemfyldte situation, som B&O befinder sig i.

”Det, der afgør, om B&O bliver vinder, har ikke noget med aktieudvidelsen at gøre. De har ikke de rigtige produkter, og det bliver jo ikke ændret med en kapitaludvidelse. Hvis de ikke får de rigtige produkter, får de ikke forbedret driften, og så kan de om to år være nødsaget til at skyde flere millioner i virksomheden igen,” siger Lars Topholm.

Halvandet års ventetid
B&Os produktportefølje har gennem længere tid været under kritik for at være mangelfuld, og administrerende direktør Kalle Nielsen havde i forbindelse med halvårsregnskabet travlt med at forsikre om, at der er flere nye produkter, der skal løfte salget, undervejs.

Koncernen har blandt andet store forhåbninger til både det nyligt lancerede lydsystem Beosound 5 og den kommende 40-tommers version af BeoVison 8-tv’et. Men ifølge aktieanalytiker Lars Topholm, skal investorerne ruste sig med tålmodighed, før de ser resultater. Produktporteføljen er simpelthen ikke god nok, mener han.

”Den er for svag, og de mangler noget nede i low end-segmentet. Derudover har de truffet en masse forkerte teknologi-valg, som de forsøger at rette op på ved hjælp af den teknologiplatform Kalle Nielsen (adm. direktør i B&O, red.) har sat i søen. Men der kommer til at gå hvert fald halvandet år, før de er klar med produkter, der er udviklet på den nye platform, og indtil da bliver det svært at ændre på situationen,” siger Lars Topholm, der ikke er alene med sin skepsis over for B&Os nye planer.

Købe tid i banken
S&P Equity Research, der udarbejder aktieanalyser for Nordea, gentager deres anbefaling om Sælg på B&O-aktien med henvisning til at finanskrisen fortsat giver svære markedsbetingelser, og hos Aktieugebrevet vurderer man, at den udmeldte kapitalforhøjelse må opfattes som et defensivt tiltag, som gør det muligt at lukke finansielle huller og købe lidt mere tid hos bankforbindelserne.

Siden årsskiftet er B&O-aktien samlet set steget 29,6 procent, men på årsbasis lyder det samlede billeder på et kursfald på 75 procent.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen