Berlingske Business

Blød aktie-åbning i vente

Der er udsigt til en blandet åbning på de europæiske aktiemarkeder tirsdag morgen, hvor ingen særlige nyheder dominerer billedet.

Morgenen kan dermed komme til at fortsætte de seneste dages tendenser, hvor blandt andet det hjemlige C20 Cap-indeks har svunget fra plus til minus stort set hver dag.

Mandag gav et lille løft på 0,5 pct. til det danske eliteindeks, som dermed lukkede i indeks 653,24 - eller kun lidt over 1 pct. fra rekorden.

Ved 8-tiden tirsdag morgen peger de europæiske aktiefutures på en åbning omkring nulpunktet, måske med lidt rød slagside.

Blandt de hjemlige selskaber kan noget af interessen blive rettet mod Genmab, der har modtaget en milepælsbetaling på 8 mio. dollar fra partneren Janssen Biotech og derfor opjusterer 2013-forventningerne.

Genmab, der bejler til en plads i C20-indekset, når sammensætningen af dette opdateres i næste uge, venter nu en 2013-omsætning på 595 til 635 mio. kr. og et driftsresultat på mellem minus 30 og plus 35 mio. kr. - begge prognoser er løftet med 45 mio. kr. Biotekaktien lukkede mandag i kurs 215,60.

Novo Nordisk har fået et højere kursmål fra JPMorgan. Det amerikanske finanshus' analytikere holder fortsat til blandt de mest skeptiske, når det kommer til Novo Nordisk, men har trods alt fået lidt mere tiltro til aktien. De har hævet kursmålet for Novo-aktien til 900 kr. fra tidligere 800 kr. Det fremgår af data fra Bloomberg tirsdag morgen. Anbefalingen er dog fortsat i den negative ende, da den hedder "underweight", og kursmålet er også 6 pct. under mandagens lukkekurs for Novos B-aktie på 957 kr.

Ifølge data fra Bloomberg er JPMorgan et af tre finanshuse med negative anbefalinger, når det kommer til Novo Nordisk, mens 11 forholder sig neutrale og 18 anbefaler "køb" af det danske medicinalselskab. Det gennemsnitlige kursmål blandt 22 analytikere er på 1063 kr.

FLSmidths investorer kan se til udlandet efter nyt fra finske Metso, et af selskabets tætteste konkurrenter inden for udstyr til minesektoren, der afholder kapitalmarkedsdag tirsdag.

Pandora-iagttagere kan også få indikationer fra udlandet, hvor både smykkeforhandleren Signet Jewelers, der blandt andet sælger Pandora-smykker, samt luksuskæden Tiffany & Co., leverer kvartalsregnskaber.

Aktiemarkedet vil desuden fortsat tage stilling til Smartguys bud på den svenske online skoforhandler Brandos. Smartguy lagde sent mandag et bud på det svenske selskab, og den danske tøjsælger foreslår at betale udelukkende med Smartguy-aktier. Mandag gav det et kursløft på 8 pct. til Smartguy, som lukkede i kurs 2,70.

Tirsdagen byder kun på to mindre indslag i regnskabssæsonen, hvor Firstfarms og Erria fortæller om forløbet af deres respektive tredje kvartaler.

Fra makrofronten kommer dagens vigtigste nøgletal, det amerikanske forbrugertillidindeks for november, kl. 16 dansk tid. Forbrugerne ventes at vise et noget lysere syn på sagerne i denne måned ifølge et estimat fra Bloomberg.

Økonomerne i rundspørgen venter i snit en stigning til 72,6 for indekset mod 71,2 i oktober, hvor nedlukningen gav et stort humørdyk efter fire måneder i træk med indekstal over 80.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen