Berlingske Business

Blandet landhandel fra nordiske halvårsregnskaber

Blandet landhandel fra nordiske halvårsregnskaber - 1
Swedbank er i dag steget kraftigt, på trods af et nyt milliardunderskud i andet kvartal. Foto:

Ikke mindre end ti nordiske virksomheder har i dag fremlagt deres halvårsregnskab. Traditionen tro er der ugevis til de danske virksomheder får taget sig sammen til at fortælle om de første seks måneder af 2009, men billedet fra de svenske, norske og finske selskaber viser nu heller ikke noget entydigt billede.

Dagens store overraskelse er Swedbank, den hårdt plagede svenske storbank, der har en massiv eksponering mod udlån til de baltiske lande og det øvrige Østeuropa, som koster banken milliarder i nedskrivninger.

Swedbanks ulykker fortsatte i andet kvartal med et underskud på 2 milliarder svenske kr., eller 1,3 milliarder danske kr., mod et plus på 3,6 milliarder svenske kr. i andet kvartal sidste år.

De røde tal på bundlinjen skyldes fortsat voldsomme nedskrivninger på 6,7 milliarder svenske kr., hvilket var værre end forventet. På forhånd have analytikerne ventet et underskud på 1,3 milliarder svenske kr.

Krafig kurssigning trods milliardunderskud
Alligevel er Swedbanks aktiekurs i dag steget med op til 8,5 pct., formentlig fordi banken har signalleret, at nedskrivningerne ventes at stabilisere sig, selv om det ikke kan udelukkes at der vil komme nedskrivninger på bankens goodwill-poster i de baltiske lande.

Der var også tilfredshed blandt investorerne med regnskaberne fra tobaksfirmaet Swedish Match og værktøjsproducenten Sandvik, der begge til formiddag steg med omkring 4 pct. på Stockholmsbørsen.

Gode takter fra Swedish Match og Sandvik
Swedish Match kunne konstatere, at svenskerne fortsat køber snus, og ikke mindst cigarer, i stor stil på trods af økonomisk smalhals. Det fik omsætningen til at stige i andet kvartal, og bundlinjen gik samme vej, med en fremgang på hele 25 pct. til 664 mio. svenske kr. På forhånd havde analytikerne blot ventet et resultat på 556 mio. svenske kr.

Sandvik kunne ikke prale af overskud, men steg alligevel med op til 7,5 pc. i dag, hvilket gør den til den mest stigende aktie i det europæiske Dow Jones Stoxx 600-indeks over 600 europæiske selskaber. Sandvik, der har fyret 6.000 ansatte og indført nedsat arbejdstid for yderligere 14.000, fik i andet kvartal et driftsresultat på minus 2 milliarder svenske kr., men det var bedre end det tab på mellem 2,2 og 2,5 milliarder svenske kr. som selskabet selv havde forudsagt for en måned siden.

Norske Storebrand skuffer trods fremgang
Også Husqvarna, der blandt andet er kendt for at være verdens største producent af græsslåmaskiner, overraskede positivt med et mindre fald i overskuddet end forventet, og det finske it-selskab Tieto steg op til 12,3 pct. i dag på et bedre regnskab end forventet.

Omvendt, så skuffede det store norske forsikringsselskab Storebrand investorerne. Ganske vidst blev bundlinjen mere end seksdoblet fra andet kvartal sidste år til andet kvartal i år, men resultatet på 415 mio. norske kr., eller 344 mio. danske kr., men det hjalp ikke meget, for analytikerne havde på forhånd sat næsen op efter et plus på 519 mio. norske kr. Aktien faldt med op til 5,5 pct. i dag.

Hårde tider for ventillatorbranchen
De sidste regnskaber i dag kom fra den svenske ventilations- og metalproducent Lindab, det finske energiselskab Fortum og det finske teleselskab Elisa.

Lindab skuffede med et fald i omsætningen på 29 pct. og et lavere overskud end forentet, mens Forum og Elisa leverede resultater stort set på niveau med analytikernes forventninger.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen