Berlingske Business

Blandede rekorder hos ISS

Markedsforholdene i 2003 beskrives som de vanskeligste i længere tid. Alligevel steg driftsmarginalen til det højeste

i koncernens børsnoterede historie.



Omsætningen faldt 5 pct. fra små 38 mia. kr. til 36 mia. kr., men nettooverskuddet

steg fra 246 mio. kr. til 286 mio. kr., og driftsmarginalen steg fra 5,3 pct. til 5,6 pct. Driftsresultatet steg fra 2010 mio. kr.

til 2032 mio. kr. Og bestyrelsen foreslår en fordobling af udbyttet fra 2 kr. til 4 kr.



Markedsforholdene er ifølge

årsberetningen præget af stagnerende eller ligefrem recessionslignende samfundsøkonomier, som har givet anledning

til prispres, nedskæringer og reduceret efterspørgsel efter engangsopgaver.

Skuffende

Dertil kom udbruddet

af SARS og en ugunstig valutakursudvikling. Omsætningsfaldet er endvidere et resultat af frasalg, noteres det.



- Eksklusive

valutakursreguleringer steg omsætningen med 4 pct. i den fortsættende forretning som følge af virksomhedskøb,

oplyses det i beretningen, hvor der ses tilbage på et regnskabsår, hvor koncernen som helhed og de fleste forretningsområder

udviklede sig som planlagt med enkelte områder , der ikke levede op til forventningerne.



Otte analytikere, som SME havde

spurgt for RB-Børsen, ventede en omsætning i 2003 på 35.978 mio. kr., et driftsoverskud (EBITA) før andre

indtægter og omkostninger på 2020 mio. kr. og et nettooverskud på 354 mio. kr.

Udfordringer

En forklaring

på, at analytikerne havde skudt så grundigt over målet med hensyn til forventningerne til nettoresultatet, kan være,

at ISS i årets fjerde kvartal udgiftsførte omkostninger til strukturelle ændringer på 52 mio. kr., hvoraf

42 mio. kr. i øvrigt er fratrædelsesopgørelser.



I beretningen fremhæver ISS en række operationelle

udfordringer, som bl.a. omfatter, at ISS Danmark forbedrede rentabiliteten i 2003, men at nysalg og kontrakttab var på et utilfredsstillende

niveau.



I Tyskland blev de udstukne mål for indtjening og vækst ikke nået, og i Schweiz var resultaterne ringere

end ventet. Inden for forretningsområdet Damage Control var der vanskelige vilkår i Norge, og i Health Care var der negativ

påvirkning fra nedskæringer i det svenske sundhedsvæsen.



Endelig har den organiske vækst været

under pres i nogle lande.



For 2004 venter ledelsen en omsætning på mere end 38 mia. kr. og et ordinært overskud

før amortisering (efter skat) på mere end 1,25 mia. kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen