Berlingske Business

Bernanke banker boligtal og sender futures op

USA-FED/BERNANKE
Ben Bernanke Foto:

Det amerikanske aktiemarked indikeres at have taget positivt imod Ben Bernankes tale til Repræsentanternes Hus, der blev sendt på gaden halv tre. Dermed tog markedet sig mindre af et sæt ganske dårlige tal fra boligmarkedet.

Omkring kl. kvart i tre, 45 minutter før det amerikanske marked åbner, ligger futures for S&P500 i plusser på 0,3 pct. mens futures for Dow Jones og Nasdaq handles 0,1 og 0,3 pct. højere.

Ben Bernanke fastholder i sin tale udtalelserne fra juni, hvor han sagde, at centralbanken muligvis vil skære ned i stimulus senere i år og standse den i midten af 2014. Han uddybede centralbankens syn på, hvornår støtten skal mindskes, ved at sige, at man kigger på mange andre faktorer end arbejdsmarkedet.

Dermed sagde han også, at det ikke nødvendigvis er nok at nå en arbejdsløshed på 6,5 pct., for at renterne bliver hævet i USA. Han advarede derudover om, at der er risiko for, at en stram finanspolitik kan hæmme USA's økonomiske vækst. Diskussioner om gældsloftet er ligeledes en bekymring.

Samtidigt med talen viste tal fra det amerikanske boligmarked en bekymrende udvikling. Det påbegyndte boligbyggeri faldt til 836.000 enheder fra 928.000 i måneden før omregnet på årsbasis. Her var der ventet 960.000 enheder af analytikerne ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg. Antallet af byggetilladelser faldt til 911.000 enheder fra 985.000 måneden før. Her var konsensus blandt analytikerne ifølge Bloomberg 1.000.000 tilladelser.

En stribe af selskaber har været aktive på regnskabsfronten onsdag, hvor flere at de helt store amerikanske banker har leveret tal.

Bank of America stiger 1,2 pct. i formarkedet efter et gevaldigt løft i indtjeningen i andet kvartal, hvor bundlinjen blevet øget med 63 pct. Helt præcist havde banken, en af USA's allerstørste, et nettoresultat i kvartalet på 4 mia. dollar mod 2,5 mia. dollar et år tidligere.

Det svarer til 0,32 dollar per aktie, hvor analytikerne havde ventet 0,26 dollar per aktie i indtjening ifølge et estimat indsamlet Bloomberg News. Overskuddet blev skabt på baggrund af indtægter på 22,9 mia. dollar - en stigning på 3 pct. Her var der ventet 22,7 mia. dollar ifølge Bloombergs estimat.

Bank of New York Mellon slog ligeledes markedets forventninger med sit regnskab for andet kvartal. Nettoresultatet steg til 833 mio. dollar i kvartalet fra 466 mio. dollar i samme periode sidste år. Det svarede til et resultat per aktie på 71 cent mod ventet 59 cent i markedet. Regnskabet var godt hjulpet af handelsindtægter. Aktien stiger1,8 pct. til 30,90 dollar i formarkedet.

Mindre prangende var regnskabet fra Bancor, der leverede et resultat helt som ventet på 76 cent per aktie. Omsætningen var på 4,95 mia. dollar i kvartalet, hvilket var marginalt lavere end ventet i markedet ifølge Bloomberg.

Uden for bankverdenen er Yahoo regnskabsaktuel. Selskabet oplevede et omsætningsfald på 7 pct. til 1071 mio. dollar i andet kvartal.

På bundlinjen overraskede søgegiganten dog positivt. Et nettoresultat på 385,9 mio. dollar slog analytikernes estimater på 317,9 mio. dollar. Selskabet overraskede med en justeret EPS på 0,35 dollar pr. aktie, en stigning på 19 pct.

Yahoo måtte dog nedjustere selskabets forventninger til både omsætning og driftsoverskud med 50 mio. dollar. Søgegiganten forventer nu en omsætning på 4450 - 4550 mio. dollar og et justeret driftsresultat på 900-1000 mio. dollar.

Aktien stiger med 1,8 pct. til 27,37 dollar i formarkedet.

American Express og Mastercard kan blive pressede i dagens handel efter en artikel i Financial Times om, at EU-Komissionen overvejer at indføre et loft på 0,2 pct. af transaktionsværdien for gebyrer for kredit- og debitkort.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen