Berlingske Business

Bankuro ramte sydeuropæiske aktier

Frygt for flere store tab i den spanske banksektor fik mandag investorerne i Europa til at holde brandudsalg af aktier i spanske, italienske og portugisiske banker.

Det var nyheden om, at andelen af dårlige lån stiger i de spanske banker, der satte en skræk i markedet, og nabolandenes finansielle institutioner mærkede også salgspresset.

Ifølge den spanske centralbank steg andelen af dårlige lån i landet til 11,6 pct. i juni fra 11,2 pct. i maj, og der er nu lån for i alt 176,4 mia. euro, hvor det er tvivlsomt, om bankerne kan regne med at få sine penge igen.

Det Europa-brede Stoxx 600-indeks faldt 0,5 pct., og den største tilbagegang var i banksektorens underindeks, der dykkede 1,9 pct.

Bankia, en af Spaniens største banker, førte an i nedturen med et kursdyk på 6,3 pct., men også Unicredit, Banco Sabadell, Caixabank og Intesa Sanpaolo var hårdt ramt med fald på over 4 pct.

Danmark lyste til gengæld op med stigninger på henholdsvis 2,2 pct. og 0,9 pct. til Jyske Bank og Sydbank - de bedste to bankaktier i Stoxx 600.

Råvaresektoren var også underdrejet med fald på over 2 pct. til blandt andre Arcelormittal, Anglo American og Glencore Xstrata. Sektoren var blandt andet presset af et fald i kobberprisen, og ifølge nyhedsbureauet Reuters er der rygter om, at sidstnævnte må nedskrive for op mod 7 mia. dollar (39 mia. kr.) i de aktiver, der kom fra Xstrata i de to selskabers fusion.

I toppen af Stoxx 600 var det en række britiske aktier, der lagde sig øverst, heriblandt Rightmove, Debenhams og Thomas Cook.

Generelt så mange markedsdeltagere med nervøsitet frem mod onsdagens referat fra julis pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank. Centralbanken fastholdt sit opkøbsprogram ved mødet, men mange venter, at det vil blive nedtrappet til september, og det kan referatet give yderligere indikationer om.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen