Berlingske Business

Banksektoren ventes at komme under pres

Det blev til minusser både i USA og Asien, hvor især de amerikanske banker fik store øretæver. De europæiske børser ventes derfor, at være presset onsdag morgen og samme tendens ventes i Danmark.

Der vil i C20-indekset, som tirsdag lukkede 1,7 pct. lavere i 250,34, være fokus på de store danske banker, som trods weekendens bankpakke ventes at komme under pres.

"Det bliver nok en negativ åbning for de europæiske aktier, efter de meget negative tendenser vi så i USA og Asien. Bankerne kan få det svært i dag efter, at især denne branche dykkede kraftigt i USA tirsdag. Vi så, hvordan bankerne i mandags, til trods for en dansk bankpakke, ikke kunne modstå den generelle negative europæiske tendens, og dette forstærker mistanken om, at de danske banker vil være presset onsdag morgen," siger Michael Borre fra Nordea til RB-Børsen.

Han fortsætter:

"Til den gode side kan det nævnes, at den amerikanske IT-mastodont IBM har aflagt et rigtig godt regnskab, som kan have en positiv signalværdi."

Mangel på kapital
Finans: Det er de dårlige indtjeningsudsigter for bankerne samt de fortsatte spekulationer om mangel på kapital, der presser den globale banksektor. Citigroup faldt godt 20 pct. til 2,8 dollar, mens Bank of America dykkede 29 pct. til 5,1 dollar. Danske Bank faldt tirsdag 3,9 pct. til 55,5, mens Nordea faldt massive 7 pct. til 29,1.

NKT: Selskabet er snart klar med en spareplan. NKT gennemgår alle forretningsområder undtagen NKT Flexibles med en tættekam for at finde besparelsesmuligheder, skriver Børsen. Avisen skriver ligeledes at NKT gerne vil på virksomhedsopkøb, men at bankerne i øjeblikket ikke er villig til at låne penge ud. NKT lukkede tirsdag 1,1 pct. lavere i kurs 109,8.

Åbning i SAS-salg
SAS: Finnair ser nu ud til at tø op i forhold til SAS. Ledelsen i Finnairs hovedkvarter i Helsinki ser flere fordele ved en fusion med SAS, i takt med at de internationale luftfartsmarkeder fryser til. Det skriver Børsen. SAS lukkede 1,6 pct. lavere i kurs 31,3.

Thrane & Thrane: Producenten af kommunikationsudstyr meddeler onsdag morgen, at man afskediger 90 af selskabets 700 medarbejdere for at spare ca. 30 mio. kr. årligt. Til gengæld udgiftsføres der en enkeltomkostning på 14 mio. kr. i selskabets tredje kvartal, som ender 31. januar 2009.

Thrane & Thrane meddeler samtidig, at salget udvikler sig i overensstemmelse med forventningerne, og at det derfor fastholder sine forventninger for hele året. Thrane & Thrane faldt 0,7 pct. til kurs 149.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen