Berlingske Business

Bankerne stjæler rampelyset på Wall Street

BANKS-DERIVATIVES/RULES
Mandagens amerikanske aktiehandel følger de europæiske takter og åbner med meget begrænsede udsving. Foto:

Mandagens amerikanske aktiehandel følger de europæiske takter og åbner med meget begrænsede udsving.

Især banksektoren, der har fået nyt fra storbankerne Citigroup mandag og JP Morgan Chase samt Wells Fargo fredag, stjæler rampelyset, mens flyproducenten Boeing retter en smule op efter fredagens nedtur.

Det industritunge Dow Jones-indeks åbner med en stigning på 0,1 pct., ligesom det bredere S&P 500-indeks. Det teknologiprægede Nasdaq-indeks åbner 0,2 pct. i minus.

Bankaktierne hører til mandagens investor-favoritter efter, at kæmpebanken Citigroup mandag er kommet med regnskab for andet kvartal. Regnskabet lå en smule over forventningerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Citigroup, der målt på aktiver er USA's tredjestørste bank, leverede en justeret omsætning på 20,0 mia. dollar mod ventet 19,76 mia. dollar blandt analytikerne ifølge Bloomberg News.

På bundlinjen blev det overført til et justeret overskud per aktie på 1,25 dollar - et stykke over analytikernes forventninger om 1,18 dollar.Aktien stiger 2,2 pct. fra åbningen.

I Citigroups slipstrøm stiger også konkurrenterne i banksektoren. JPMorgan Chase, der lukkede 0,3 pct. i minus i fredagens handel efter regnskabsaflæggelse, stiger 0,6 pct. fra start.

Goldman Sachs stiger 0,9 pct. - Bank of America stiger ligeledes 0,9 pct., mens Morgan Stanley stiger 0,5 pct. Wells Fargo, der mandag har opkøbt realkredit-porteføljer fra tyske Commerzbank for 5 mia. euro, stiger desuden 0,9 pct. fra start.

Uden for Citigroups slipstrøm stiger Boeing-koncernen, der har kæmpet en brav kamp for at få markedsmæssig medvind til sin nye Dreamliner-flytype.

Aktien faldt fredag gevaldigt på nyheden om endnu en brand i det store fly - denne gang hos et Ethiopian Airlines-fly, der holdt parkeret i Londons Heathrow-lufthavn.

Tidligere har Boeing haft problemer med et batteri i flyet, der er stukket i brand, og med fredagens brand i Heathrow blussede frygten op igen. Ikke desto mindre har weekendens undersøgelser vist, at det ikke var batteriet, der var årsagen til branden.

Boeing-aktien ligger 2,3 pct. i plus fra start efter at være styrtdykket med 4,7 pct. i fredagens handel - første gang i syv handelsdage, at aktien lukkede i negativt terræn.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen