Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Banker skal bruge 70 milliarder kroner i kapital

En kapitaltilførsel til de danske banker på ca. 70 mia. kr. vil sikre, at de finansielle institutioner vil kunne modstå kraftige økonomiske chok.

Sådan lyder vurderingen fra Nationalbanken, der i en ny rapport om den finansielle stabilitet i 2. halvår 2008 fastslår, et det vil være fornuftigt at etablere en midlertidig ordning herhjemme med kapitaltilførsel til sunde danske pengeinstitutter.

- Vore stresstest viser, at mange danske banker vil få problemer, hvis de fremadrettet bliver udsat for hårde økonomiske chok. Det er på den baggrund Nationalbankens opfattelse, at det er fornuftigt, at vi i Danmark gennemfører en midlertidig ordning, hvor der som supplement til den kapital, der kan rejses på det private marked, kan ske en kapitaltilførsel til sunde danske pengeinstitutter på vilkår, der er så tæt på de markedsmæssige som muligt. Det er på linje med udviklingen i mange andre lande, og det vil kunne medvirke til at afværge et yderligere negativt skub til økonomien, lyder det fra nationalbankdirektør Nils Bernstein i forbindelse med rapporten.

Nationalbanken har opstillet tre scenarier i en stresstest af det finansielle systems robusthed i de kommende to år. De sættes i relation til et basisscenarie, som anses for at være det mest sandsynlige udvikling i dansk økonomi og den finansielle sektor.

I starten af basisscenariet forrenter bankerne generelt egenkapitalen negativt, men forrentningen stiger derefter. Ligeledes falder bankernes solvens, men for de fleste vil der ikke være problemer med at overholde de individuelle solvenskrav.

- De fleste banker kan overholde de individuelle solvenskrav, men mod slutningen af perioden kan enkelte banker få problemer med solvenskravet. I stressscenarierne falder banksektorens solvens markant, og en stor del af bankerne kan få solvensproblemer, konstaterer Nationalbanken i rapporten.

I de tre stressscenarier falder bankernes egenkapitalforrentning markant og er negativ i hele perioden.

- Det skarpe fald i begyndelsen af perioden kan primært tilskrives bankernes store tab på beholdninger af aktier og obligationer. I stressscenarierne er der også en markant stigning i tab på udlån, påpeger Nationalbanken.

Nationalbankens opgørelse viser, at bankerne herhjemme i gennemsnit har udlånt deres egenkapital knap ni gange mod et historisk gennemsnit de seneste 30 år på knap syv gange, og det kan ifølge Nationalbanken alt andet lige indikere et behov for balancetilpasning.

Det påpeges i rapporten, at bankernes udlånsvækst fortsat er høj, men aftagende, hvilket især skyldes en markant afdæmpning i de mellemstore bankers udlånsvækst. Således har banker med høje indlånsunderskud reduceret udlånsvæksten relativt meget, og det afspejler ifølge Nationalbanken formentlig problemer med at finansiere indlånsunderskuddet. Det konstateres endvidere, at udlånsvæksten fortsat overstiger indlånsvæksten, og dermed er indlånsunderskuddet stigende.

De faldende boligpriser og aktiekurser, som reducerer husholdningernes og virksomhedernes formue, kan give bankerne et incitament til at holde igen med udlånene.

- Der eksisterer således en risiko for, at der opstår en kreditklemme med betydelige makroøkonomiske konsekvenser til følge, påpeger Nationalbanken.

FAKTA:

Nationalbankens tre stressscenarier:

Scenario 1: Finanskrisen fører til en dyb international recession, hvilket betyder et fald i efterspørgslen efter danske produkter. Centralbanker verden over lemper pengepolitikken, og renterne falder, hvor det er muligt.

Scenario 2: Som følge af finanskrisen sker der en kraftig reduktion af udlån i de danske banker. Der opstår en kreditklemme i dansk økonomi, hvor kreditværdige låntagere ikke kan få lån i banken. Boligpriserne falder kraftigt.

Scenario 3 kombinerer scenario 1 og 2. Der antages dyb international recession, samtidig med at der er en kreditklemme i Danmark. Der er en historisk stor nedgang i den økonomiske aktivitet.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen