Berlingske Business

Banker scorer milliarder på investforeninger

MadsKrageJ.jpg
Bestyrelsesformand Mads Krage og direktør Jeppe Chri­stiansen, LD Invest, har indtil nu nægtet at betale bankerne penge for at sælge deres investeringsforening, men nu kaster de håndklædet i ringen. Foto:

LD Invest må erkende, at det er umuligt at vokse sig stor som investeringsforening, uden at betale penge til bankerne.

De danske investeringsforeninger tabte sidste år 180 milliarder kr. af de 900.000 medlemmers formue. Alligevel tjente de banker, der rådgiver om investeringsforeninger 2,8 milliarder kr., som de modtog direkte fra investeringsforeningerne.

Den såkaldte »formidlingsprovision« er en gylden forretning for bankerne. Ikke alene får de investeringsprodukter på hylderne, som de kan tilbyde kunderne, men de får også betaling, både når kunden investerer i en investeringsforening, og så længe kunden lader pengene blive stående.
Selv om pengene bliver taget direkte fra investorerne, så betaler langt de fleste investeringsforeninger bankerne, fordi det er den eneste måde, de kan blive større på.

En af de billigste

Senest har investeringsforeningen LD Invest kastet håndklædet i ringen. LD Invest, med bestyrelsesformand og tidligere Netto-direktør Mads Krage i spidsen, slog sig ellers op som investeringsforeningernes udgave af Netto, der blandt andet som en af de få nægtede at betale bankerne penge, fordi det var en omkostning, der skulle bæres af investorerne.

Det har betydet, at LD Invest er en af Danmarks billigste investeringsforeninger, men også at det er en af de mindste investeringsforeninger i Danmark med en formue ved udgangen af sidste år på under 1,4 milliarder kr., selv om foreningen i gennemsnit har de maksimale fem stjerner fra analysefirmaet Morningstar.

Men nu går LD Invest i gang med at betale bankerne 0,75 pct. årligt for at sælge fem udvalgte afdelinger. Det skal ses i forhold til, at LD Invests afdelinger typisk har haft omkostninger på omkring én pct. årligt.
Flest stjerner

»Siden begyndelsen af året er vi blevet ratet af Morningstar. Vi må konstatere, at selv om vi er den investeringsforening i Danmark, der får absolut flest stjerner i gennemsnit hos Morningstar, så har danskerne svært ved at finde vej til foreningen,« siger Mads Krage, der fortsætter:

»Den nye prisstruktur skal give os bedre aftaler med bankerne, så vi får øget vækst i foreningen til gavn for både nuværende og kommende medlemmer.«

De danske investeringsforeninger har typisk ikke talt højt om de penge, de har betalt til bankerne, men det er store beløb.

Ifølge tal fra Finanstilsynet var investeringsforeningernes samlede omkostninger sidste år på knap 5,2 milliarder kr.

Heraf gik den klart største del, godt to milliarder kr. direkte til bankerne, mens yderligere 335 mio. kr. blev betalt til depotselskaber. Det er i Danmark altid en eller flere af de banker, der står bag en investeringsforening, hvilket er en praksis som er ulovlig i bl.a. Sverige, fordi depotselskabet har til opgave at kontrollere investeringsforeningen.

Typisk får bankerne både en andel af det emissionstillæg, som nye investorer skal betale, og en kvartalsmæssig afregning for de penge, som kunden har i investeringsforeningen, typisk mellem en halv og én pct. årligt.

Ud over de direkte betalinger til bankerne har investeringsforeningerne udgifter til formueforvaltningen på 1,6 milliarder kr.

En del af de penge ender også hos bankerne, fordi de fleste investeringsforeninger er »flinke« til at bruge de banker, der distribuerer foreningerne, når de selv skal handle aktier og obligationer.

Omtaler kun deres egne

I bankernes organisation, Finansrådet, vurderes betalingen ikke til at være et problem.
»Det er en betaling for, at bankerne stiller deres distributionsnet til rådighed, og rådgiver kunderne. Alternativet havde været, at investeringsforeningerne skulle betale for at have deres egen distribution, og de har åbenbart vurderet, at det er billigere at gøre det gennem bankerne,« siger underdirektør Søren Gade fra Finansrådet.

Men ikke alle er enige i, at det er i orden at betale bankerne.

»Jeg kan ikke se, hvorfor man som investor skal betale for, at en investeringsforening vil vokse sig større. Det er en ekstraomkostning, som kun kan tages fra investorerne, og det er ikke usædvanligt, at bankerne og sælgerne får flere penge end dem, der rent faktisk skal skabe afkastet,« siger direktør Peter Bundgaard fra kapitalforvalteren BL&S, der rådgiver investeringsforeningen BLS Invest, som er en af de få, der nægter at betale bankerne penge.

Problemet for de foreninger, der ikke betaler bankerne, er, at bankerne ganske enkelt kun omtaler dem, der betaler. Men det mener Finansrådet er naturligt.

»Der er kommet en mere åben arkitektur, men man skal kende produktet for at kunne rådgive om det, og det er ganske enkelt umuligt at rådgive kvalificeret om samtlige de investeringsmulig­heder der er,« siger Søren Gade fra Finansrådet.

Det er et problem

Det er Peter Bundgaard ikke enig i.

»Jeg synes, det er et problem, at bankerne kun fortæller om de foreninger, de får penge fra. Jeg kan godt se, at investeringsverdenen kan være en jungle, men hvis man skal investere sine egne penge, syntes jeg, at det er vigtigt, at man selv vurderer dem, man vil give sine penge, og finder ud af, om det de står for passer til en selv,« siger Peter Bundgaard fra BLS.
 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen