Berlingske Business

Bankaktier tager revanche

Bankaktier tager revanche - 1
Foto:

2009 har indtil nu været hårdt plaget af fyringer, nedjusteringer og andre panderynkende nyheder. Men hvordan har det danske aktiemarked reageret på de mange triste nyheder?

Ord som massefyringer, aktiedyk og betalingsstandsninger har i årets første uger braget gennem avisspalterne. 2009 har indtil nu været et år, hvor virksomhederne står i kø med den ene nedjustering efter den anden. Og meget tyder på, at det næppe vil stoppe i det næste års tid.

Men hvilke aktier har fået de hidsigste lussinger på Fondsbørsen, og hvilke har trodset den negative stemning og guffet endnu mere værdi i sig?

Sydbank er indtil nu årets duks i C20-indekset. Bankaktien har siden nytår høstet en gevinst på næsten 23 procent. Aktien blev i fredags handlet til knap 79 kroner.

Det er dog ikke alene Sydbank-aktien, der så småt begynder at blive fedet op. Også Danske Bank-aktien er steget i årets første uger. Dog er det kun blevet til lidt over 12 procent siden nytår. Aktien lå i fredags i kurs 58 og er derfor den tredje mest stigende aktie i C20-indekset siden årets start.

Genmab tager andenpladsen med en stigning på 17 procent. Selskabet blev i den britiske avis The Independent nævnt som en mulig opkøbsmulighed for GlaxoSmithKline.

Nordea fik smæk
Dog er det ikke alle bankaktier, der har haft rosenrøde dage på Fondsbørsen.

Den dansk/svenske bank Nordea har fået massive tæsk af investorerne. Aktien er sendt ned med over 12 procent og bliver derfor stemplet som årets dårligste C20-investering indtil nu.

William Demant og FLSmidth ligger også i bunden med fald på cirka otte procent.

Bonusbanken er topduks
Hvis man tager de store briller på, så er det Bonusbanken, der for alvor er blevet pustet i vejret.

Aktien er steget med hele 115 procent siden nytår, men til gengæld er værdien også raslet ned, siden finanskrisen bed sig fast sidste år. I fredags havde aktien en værdi på en lille krone.

Prisen som årets danske aktieflop tager Land & Leisure. Selskabet, der formidler udlejning af ferieboliger, har mistet næsten 37 procent af dets værdi siden starten af året. Aktien blev i fredags handlet til lidt under en flad enkrone.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen